Da jeg hørte, at man kunne lave is kun af frossen banan, tænkte jeg, at det måtte være løgn. Is skal være lavet af fløde for at smage godt, ikke? Jeg måtte dog erkende, at min skepsis var ubegrundet… For det virker! Det er såre simpelt: skær bananer i skiver og læg dem i fryseposer. Når du så en dag er sliksulten, så blend de frosne bananstykker sammen med lidt mælk, indtil det bliver til is.
Valgfrit: Bananis kan spises helt som det ereller peppes op på utallige måder: prøv f.eks at tilføje peanut butter, frosne bær, chokolade, kakao, nødder eller dadler. Den på billedet indeholder f.eks peanut butter og mandler!
Sådan gør du
Skær modne bananer i skiver, og læg 1,5 eller 2 bananer i hver frysepose, sådan så der er til en portion i hver pose. Fordel stykkerne godt, så de ikke fryser sammen i en stor klump.
Når du vil lave isen, så tag en pose direkte fra fryseren og kom i en food processor eller blender sammen med en lille smule mælk, og det du ellers har lyst til at tilsætte.
Blend, indtil det er blevet til en cremet is – dette kræver måske, at du stopper undervejs og skraberne siderne ned en enkelt gang eller to. Tilsæt mere mælk, hvis du ønsker en blødere konsistens.