Flapjacks stammer fra Storbritannien og er et stykke bagværk, som er en blanding mellem en müslibar og en havregrynssmåkage. Den er lidt mere fedtet og har en lækker, karamelliseret smag. Den kan spises til kaffen eller teen, tages med i madpakken eller som før nævnt bruges til familiehyggen fredag aften.
Kom smør, farin og sirup i en lille gryde eller kasserolle, og smelt det hele sammen under omrøring.
Tag gryden af varmen, tilsæt havregryn, og rør det hele grundigt sammen.
Beklæd en lille, firkantet bageform (ca. 20 x 20 cm) med bagepapir.
Hæld havregrynsmassen ud i formen, og pres den godt ud til kanter og i hjørner.
Stil formen i ovnen i 25-30 minutter, til den er bagt og har taget farve.
Køl kagen af i formen, og skær den herefter ud i passende stykker.
Kagerne kan holde sig i ca. 1 uges tid i en dåse med tætsluttende låg.
Noter
Tip: Kommer du mere sirup i, smuldrer kagerne ikke lige så meget, men de bliver til gengæld også mere fedtede og knap så sprøde.Variant1: Tilsæt rosiner, tranebær, peanuts, halve eller hakkede nøddekerner eller lignende.Variant2: Hæld flydende mørk chokolade over de afkølede flapjacks, og lad det stivne inden servering.