Nogle bruger hollandaise til at maskere blomkålen med – det er nemt og hurtigt, hvis du ikke skal lave den selv. Jeg bruger en hjemmelavet dildsauce, som både kan spises kold og varm – og lun for den sags skyld.
Skær det nederste grove stykke af stokken og eventuelle blade af.
Kom blomkålshovedet helt i en stor gryde med så meget vand, at det dækker – eller næsten – og med lidt salt i.
Kog blomkålshovedet i 6-8 minutter – efter vandet koger – til det er mørt uden at være helt blødt. Kogetiden afhænger selvfølgelig af blomkålshovedets størrelse.
Hæld ca. 6 dl af vandet fra i en kande, og lad blomkålshovedet blive liggende i det tiloversblevne vand – det skal ikke sættes over at koge igen.
Smelt smørret i en gryde, tilsæt melet, og rør flittigt.
Tilsæt kogevandet, som du satte til side før, lidt ad gangen under omrøring, til sovsen har en tilpas tykkelse.
Smag til med ketchup, tabasco, muskatnød og salt.
Tag blomkålshovedet op af gryden, og lad det dryppe af, hvorefter det lægges på serveringsfadet.
Vend rejerne i sovsen, og hæld den over blomkålshovedet.
Pynt med hakket dild.
Noter
Denne variant smager godt som en forret eller på buffeten, men den smager også godt som tilbehør til f.eks. kogt, stegt eller dampet fisk.