Svinekotelet – gourmetsaltet og intervalstegt – opskrift
Der kan siges meget om koteletter. Og der kan siges endnu mere om tilberedningen. Der kan også siges meget om gourmetsaltning og intervalstegning. Nogle mener det er spild af tid, jeg synes, at det gør en forskel, og at det smager skønt, men du kan jo selv vurdere.
Dup koteletterne tørre, og bank dem evt. lidt, hvis de er meget tykke.
Fordel saltet på dem, og gnid det godt ind i hver kotelet.
Pak koteletterne ind i husholdningsfilm eller i en pose, og læg dem i køleskabet i 1 time.
Varm olien på en grillpande, og brun koteletterne på begge sider.
Kom smørret ved, skru lidt ned, og steg koteletterne i 2-3 minutter på hver side – hæld evt. det brune, smeltede smør over koteletterne med en ske, mens de steger.
Tag panden af varmen og koteletterne af panden, og lad dem hvile i 5 minutter.
Varm grillpanden op igen, og steg koteletter ca. 5 minutter på hver side – afhængig af tykkelse.
Hæld igen gerne smeltet fedtstof over koteletterne, mens de steger.
Tag koteletterne af panden, og lad dem hvile i 5 minutter mere, hvorefter de er spiseklar.