Go Back
+ servings
tiramisu

Tiramisu – opskrift

Så nemt er det. Okay, måske er det bedre, hvis du også lige får de nøjagtige mål. Noter at denne opskrift på Tiramisu er til 6 personer og ikke som normalt ved vores andre normale opskrifter til 4 personer.
5 fra 2 stemmer
Samlet tid: 4 timer 30 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 6 personer

Ingredienser

  • 2 dl stærk kaffe – f.eks. espresso
  • ½ dl mandellikør – jeg bruger Disaronno Amaretto – som jo er italiensk
  • 4 æg
  • 100 g sukker
  • Kornene fra ½ stang vanilje
  • 500 g mascarpone – mascarpone kan du lave selv hvis du starter i god tid … sådan et par dage før
  • 1 pakke savoiardi eller ladyfingers om du vil (200 g/24 stk.)
  • 2-3 spsk. kakaopulver

Sådan gør du

  • Start med at lave kaffen, så den kan køle af.
  • Bland mandellikøren i.
  • Slå æggene ud – hvider for sig og blommer for sig.
  • Rør æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en let og luftig masse. Rør, rør, rør. Det tager sin tid.
  • Rør mascarpone i, så den er godt inkorporeret.
  • Pisk æggehviderne stive, og vend dem nænsomt i æggeblomme-mascarpone-massen.
  • Tag en aflang form – jeg bruger min rugbrødsform – den skal passe så godt som muligt til, hvad et lag ladyfingers fylder – altså 12 ladyfingers.
  • For formen med husholdningsfilm, hvis du vil kunne tage din tiramisu op af formen, når den er færdig.
  • Læg et lag ladyfingers i bunden af formen. De skal dække helt. Knæk dem evt. i mindre stykker. Pensl dem nu med kaffeblandingen – evt. kan du dyppe ladyfingers kortvarigt i kaffen i stedet for at pensle, men pas på, de ikke bliver for våde og bløde.
  • Læg et lag creme – ½ af portionen – oven på.
  • Læg et nyt lag ladyfingers, pensl med kaffeblandingen eller dyp, og læg resten af cremen oven på.
  • Sæt den lækre tiramisu på køl natten over.
  • Drys med sigtet kakaopulver inden servering.