Go Back
+ servings
frikadeller

Opskrift på gammeldags frikadeller uden æg

(Længere nede kan du finde en helt traditionel opskrift med æg og mælk)
Den opskrift du får her er en helt og aldeles enkel opskrift på gammeldags frikadeller uden æg – for det er nemlig slet ikke nødvendigt at tilsætte æg. Det eneste ægget gør – ud over at tilføre kalorier – er at holde farsen sammen. Derfor er det en god idé at putte æg i hvis du skal bruge frikadellerne til pålæg hvor de jo skal kunne skæres ud i pæne skiver. Det er i øvrigt også en opskrift på frikadeller uden mælk.
5 fra 1 stemme
Udskriv Pin
Samlet tid: 40 minutter
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 16 frikadeller

Ingredienser

  • 500 g hakket flæskesmåkød
  • 1 løg
  • 3 spsk. hvedemel
  • Vand – til farsen har den rette konsistens hvilket er ca. 1-1½ dl
  • Salt og peber
  • Smør/margarine til stegning – hvis du ikke laver dem i ovnen
  • evt salvie eller anden krydderurt

Sådan gør du

  • Kom det hakkede kød i en skål.
  • Skær løget i små tern, og kom dem ned til kødet.
  • Tilsæt mel, vand, salt og peber og rør med ske eller el-pisker til farsen har en god fast og sammenhængende konsistens. Kong Hans tippet: Tilsæt snittet frisk salvie eller en anden krydderurt du kunne tænke dig at bruge.
  • Lad smørret brune af på en stege pande.
  • Form farsen til frikadeller med en ske i en størrelse som du synes, er passende, og læg dem i det brunede smør.
  • Steg frikadellerne i 5-6 minutter på hver side ved jævn varme til de er gennemstegte. Vend gerne et par gange undervejs.