Go Back
+ servings
teboller

Gode teboller opskrift

Teboller bages med gær, og ofte er der kardemomme i – hvis man kan lide det – hvor kaffebollerne får smag fra citronskal. Du kan selv variere bollerne ved at komme rosiner, sukat, chokolade eller lignende i dejen. Men her får du den ”rene” opskrift – og de er gode, bollerne.
5 fra 2 stemmer
Udskriv Pin
Samlet tid: 1 time 45 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 20 teboller

Ingredienser

  • 200 g smør
  • 50 g gær
  • 2,5 dl lunkent vand
  • 3 æg
  • 600 g hvedemel
  • 2 spsk. sukker
  • ½ tsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. salt

Sådan gør du

  • Smelt smørret.
  • Opløs gæren i det lunkne vand.
  • Pisk de to af æggene sammen, og hæld dem i vandet sammen med 300 g mel, sukker, kardemomme, salt og det smeltede smør.
  • Kør det grundigt sammen på køkkenmaskinen – eller ælt det.
  • Tilsæt resten af melet (eller så meget, der er behov for) lidt ad gangen, til du har en dej, der lige klistrer lidt, og lige netop slipper, når du rør ved den.
  • Lad dejen hæve lunt i 45 minutter under et klæde.
  • Del dejen i 20 lige store stykker, og form dem til boller, som sættes på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Dæk igen med et klæde, og lad bollerne hæve i 30 minutter.
  • Varm ovnen op til 200° C.
  • Pisk det sidste æg sammen, og pensl bollerne med det.
  • Bag bollerne i ca. 15 minutter, til de er gyldne og gennembagte (lyder hule, når man banker let på dem med en finger).