Go Back
+ servings

Koteletter i fad – opskrift

Masser af champignoner, masser af sovs og gerne lidt ost, så er den helt klart hjemme. Sovsen holder dem lækre, møre og saftige – og så er det jo nemt, de passer sig selv i ovnen.
5 fra 1 stemme
Samlet tid: 35 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 g champignoner
  • Det antal koteletter du mener der skal til – afhænger af hvor stort- eller småtspisende I er. Får vi gæster beregner jeg altid 1½ til hver af ca. 110-125 g
  • 2-3 spsk. olie
  • 2 tsk. tørret timian
  • dl fløde – gerne den fede
  • 1 dåse flåede tomater – hakkede
  • 150 g revet ost
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Fjern roden på champignonerne, skyl dem, og skær dem i skiver.
  • Dup koteletterne tørre med et stykke køkkenrulle.
  • Varm olien op i en stegepande, og brun koteletterne heri.
  • Tænd ovnen på 200° C.
  • Tag koteletterne af panden, og læg dem i et oliepenslet, ovnfast fad.
  • Krydr med tørret timian, salt og peber.
  • Hæld de flåede tomater, fløde og champignonskiver i panden, bring det i kog under omrøring, lad det simre et par minutter, smag til med salt og peber, og hæld det herefter over koteletterne.
  • Fordel revet ost ovenpå.
  • Sæt fadet i ovnen i 10-12 minutter til koteletterne er møre – synes du osten bliver for mørk, kan du lægge et stykke stanniol over fadet.