Go Back
+ servings
Pesto

Hjemmelavet basilikum-pesto – opskrift

Men her er det altså den traditionelle, italienske basilikumpesto, vi koncentrerer os om. Den er perfekt til f.eks. pastasalat med pesto, til kammuslinger med pasta eller på en ostemad. Mulighederne er mange, selvom indsatsen er minimal.
No ratings yet
Samlet tid: 40 minutter
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 1 glas

Ingredienser

  • 1 stort bdt. basilikum – ca. 35-40 g – uden alt for grove stilke men gerne de bløde
  • 1 lille fed hvidløg
  • 25 g parmesanost
  • 2 tsk. pinjekerner
  • 1 knsp. fint salt
  • 1 dl olivenolie

Sådan gør du

  • Skyl basilikummen grundigt, så den er helt fri for jord, og lad den dryppe godt af, eller giv den en tur i salatslyngen.
  • Pil hvidløget, og skær det i mindre stykker.
  • Skær osten i mindre dele – eller endnu bedre riv den.
  • Kom hvidløg, parmesanost, pinjekerner, salt og olivenolie i blenderen, og blend ved lav hastighed i 1 minuts tid.
  • Tilsæt den afdryppede/tørre basilikum, og blend igen ved lav hastighed i ca. ½ minuts tid.
  • Sæt pestoen tildækket på køl i ca. ½ times tid.
  • Smag til, og så er den klar til at blive spist.

Tip I: Rist pinjekernerne kort tid på en tør pande og under omrøring, til de får lidt farve. Det giver dem en mere gennemtrængende smag i pestoen.

    Tip II: Synes du hvidløgssmagen er for stærk, så giv hvidløgsfeddet et hurtigt opkog, så det smager mildere i pestoen.

      Tip III: Som nævnt kan du bruge mange andre krydderurter end basilikum til at lave pesto af. Du kan også bruge andre kerner, hvis du er løbet tør for pinjekerner. Det kan være solsikkekerner, græskarkerner eller mandler for den sags skyld.