Go Back
+ servings
indbagt mørbrad

Indbagt mørbrad med butterdej - opskrift

Jeg finder tilfredsstillelse nok i at bruge en færdiglavet butterdej. Det smager fantastisk og sparer tid. Men har du masser af tid, så lav bare din egen butterdej. Du kan bruge opskriften fra croissanter bare uden sukker. Nogen kommer fars rundt om mørbraden, inden den pakkes ind i dej. På den måde bliver mørbraden både farseret og indbagt. Det gør jeg ikke.
No ratings yet
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Antal: 4 personer
Kalorier: 354kcal

Ingredienser

  • 1 passende stykke oksemørbrad ca. 600-700 g – stykket skal helst være lige tykt hele vejen
  • Lidt fedtstof – olie eller margarine
  • 1 rulle butterdej
  • 1 æg
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200° C.
  • Afpuds mørbraden for sener og hinder.
  • Brun mørbraden af i fedtstof på alle sider, og drys den med salt og peber.
  • Lad den køle lidt af, mens du gør dejen klar.
  • Rul butterdejen ud, så den passer i størrelsen til din mørbrad.
  • Hvis butterdejen er taget lige fra køleskabet af, så lad den ligge i 10 minutters tid, så den får det lidt varmere. Subsidiært kan du tage den ud ½ times tid før, så den får stuetemperatur, inden du går i gang.
  • Pensl den udrullede dej med sammenpisket æg.
  • Læg mørbraden på, og pak den ind i dejen. Tryk dejen godt til. Også i enderne. Det er vigtigt der ikke er huller i dejen, da saften så kan sive ud.
  • Læg pakken over på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Pensl igen med sammenpisket æg.
  • Bag mørbraden i ca. 25 minutter, til den er stegt, som du synes er perfekt – rosa eller medium.

Næringsindhold pr. servering

Kalorier: 354kcal | Kulhydrat: 28g | Protein: 6g | Fedt: 24g | Mættet fedt: 6g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 41mg | Natrium: 168mg | Kalium: 53mg | Fiber: 1g | Sukker: 1g | Calcium: 12mg | Jern: 2mg