Om desserten er af den ene eller den anden oprindelse, betyder intet for smagen. Det er en dessert, der har det hele. En sprød bund, der omfavner det bløde fyld og en sødme, der får perfekt modspil af den friske frugt.
Pisk æggehviderne stive, og tilsæt herefter sukkeret lidt efter lidt, mens der stadig piskes, indtil alt sukkeret er tilsat, og blandingen er blevet blank.
Vend majsstivelse og eddike forsigtigt i massen med en dejskraber.
Beklæd en bageplade med bagepapir, tegn en cirkel på ca. 20-25 cm i diameter, og fordel marengsmassen på cirklen til en høj ”kage”.
Sæt ”kagen” i ovnen i ca. 1 time – måske lidt mere – til den er gennembagt.
Pisk fløden til skum, og ordn bærrene.
Lad den nøgne pavlova køle af på pladen, inde du forsigtigt lemper den over på et fad.
Læg skum og bær på.
Noter
Tip 1: Drys med høvlet eller hakket mørk chokolade, og tilfør på den måde lidt bitterhed til det søde og det syrlige.Tip2: Du kan også drysse med flormelis, det giver et frisk og indbydende pust til udseendet.Skal der vin til den luksuriøse dessert – og tro mig, den fortjener det – så servér en sød, mousserende vin eller en sød vin på Muscat-druen. Desserten er sød, så skal vinen også være det, for ellers vil vinen komme til at virke meget sur.