Du kan lave tærtedejen selv. Det er der en vis tilfredsstillelse i, og det smager godt. Eller du kan købe den færdig, så den bare skal bages. Det er noget hurtigere og nemmere at have med at gøre, og det smager også godt.
100gostf.eks. cheddar – her får du også en bedre kvalitet (mere frisk), hvis du køber et helt stykke i stedet for at købe revet ost
Salt og peber
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175° C.
Fordel tærtedejen i et tærtefad – eventuelle rester kan bruges til pynt – prik huller i den med en gaffel, og forbag den 10 minutter eller efter anvisningen på emballagen, hvis du har købt dejen færdig.
Skru ovnen op på 200°C.
Skær kyllingebryst og bacon i strimler eller tern.
Svits baconen på en tør pande, og tilsæt kyllingen, lidt inden baconen er færdigstegt.
Skyl spinaten grundigt, og fjern grove stilke, og kom den på panden, når kyllingen har fået en fin brun farve.
Rør det godt sammen, og lad det simre, til spinaten falder sammen.
Smag til med salt og peber, og hæld det over i den forbagte tærtedej.
Riv osten, hvis du ikke har købt revet ost.
Pisk æg, cremefraiche og halvdelen af osten sammen, krydr med salt og peber, og hæld det ud over fyldet.
Drys den sidste halvdel af osten oven på tærten. Dekorer tærten med overskydende dej – gitter, blomster eller lignende, og sæt tærten i ovnen i ca. 25 minutter, til den er gylden, osten er smeltet, og æggemassen er stivnet.