Mine tænder løber i vand bare ved tanken. Så det er heldigt jeg lige har bagt banankage så jeg kan snuppe mig et stykke mens jeg giver dig opskriften her.
Vigtig kommentar til modenheden af bananer!
Det er vigtigt at bananerne er modne – hellere overmodne end umodne. Det gør noget ved konsistensen. Hvor bananer direkte fra skrællen godt kan være kvalme at spise, når de er overmodne, så er situationen en noget anden, når de bliver bearbejdet, som her i en kage.
Pisk æg, sukker og vaniljekorn hvidt og skummende.
Mos bananerne med en gaffel.
Rør bananmos og skyr/græsk yoghurt i dejen.
Bland mel og bagepulver sammen, og vend det i dejen. Du kan med fordel bruge en røremaskine til at lave alt rørearbejdet.
Hæld dejen i en brødform beklædt med bagepapir, og bag banankagen i ovnen i 30-40 minutter eller til der ikke hænger dej ved en kødnål eller lignende når den stikkes ned i kagen midt i.
Lad kagen køle af, og drys med et tyndt lag flormelis.