Så som du kan se, er det ikke fast food det her. Men det kan faktisk tilberedes på kortere tid. Stryg Rub-tiden, og brug nogle gode krydderier i stedet, og steg kødet i ovnen ved højere varme end de 110°-130° C grillen holdes på.
Læg stegen i et ovnfast fad – ikke for stort bare lige nok til at rumme kødet.
Hak løg og chili, og bland det med spidskommen, nelliker, salt og peber, og gnid blandingen godt ind i kødet over det hele.
Hæld vand i fadet – bare sådan et par dl eller lignende – og læg stanniol over.
Sæt fadet i ovnen, og steg til kødet er så mørt at det kan trækkes fra hinanden med et par gafler – 4-5-6 timer afhængig af kødets størrelse. Kernetemperaturen skal være på 92° C. Skærer du kødet i tykke skiver inden stegning kan du nøjes med at lade det stege i 2-3 timer, men noget af det saftige går af.
Hold øje med væskestanden. Kødet må ikke tørre ud – så tilsættes mere vand – men det må heller ikke sejle i sky – så hældes noget af.
Lad kødet hvile i et kvarters tid inden servering.
Det mest almindelige er nok at spise pulled pork i burgere, pandekager eller pitabrød eller på en pizza, og det smager da også dejligt. Beregn ca. 100 g kød pr. burger.