Der findes mange forskellige slags gulerodskager. Den du får opskriften på her, bages i en sandkageform og smøres – som nævnt – med en lækker ostecreme, når kagen er kølet af. Du vil elske den!
Rør olie og sukker sammen, og slå æggene ud i blandingen. Sørg for at prikke hul på blommen, og rør det hele godt sammen.
Bland kanel, ingefær og bagepulver i melet, og rør det i dejen – det går nemt i røremaskinen.
Skræl, og riv gulerødderne, hak nøddekernerne, og vend gulerødder og nødder i dejen.
Pensl en sandkageform med olie, eller brug en af silikone, og hæld dejen i.
Sæt kagen i ovnen i 45-60 minutter. Mærk efter med et spyd. Hænger der dej ved, er kagen ikke færdig.
Lad kagen afkøle helt, når den er bagt færdig.
Rør flødeost, smør, vaniljesukker og flormelis sammen til en creme, og fordel den på kagen, når denne er helt kold.
Noter
Der bliver kage nok til en 8-10 personer, der spiser med måde.Beates kagetips
Tip I: Du kan evt. pynte kagen med hakkede hassel- eller valnødder og fintrevet citron- eller appelsinskræl – fra usprøjtet frugt, naturligvis. Eller du kan drysse lidt stødt kanel over.Tip II: Gulerødderne kan erstattes med squash – så er det bare en squashkage i stedet for en gulerodskage.Tip III: I stedet for at hælde dejen i en sandkageform, kan den fordeles i muffinsforme – ca. ½ dej i hver – og bages ved 200° i ca. 15 minutter.Det er i øvrigt altid en god idé at bage bare en enkelt muffin sammen med den ”store” kage, hvis du vil prøvesmage kagen uden at skulle skære af den, som du skal servere for gæsterne.Tip IV: Kagen kan fryses uden ostecremen. Lad kagen tø helt, før ostecremen smøres på.