Lun mælken, så den er lillefingervarm, og udrør gæren i den.
Tilsæt æg og den ene spsk. sukker.
Kom mel og 125 g af smørret i skiftevis lidt ad gangen, ælt godt og grundigt sammen.
Lad dejen hæve ½ time, lunt og tildækket.
Rør imens fyldet sammen af 100 g sukker, 100 g blødt smør og al marcipanen.
Rul dejen ud til en lang pølse på ca. 1 m.
Rul nu pølsen ud med en kagerulle, så den bliver 10 cm bred.
Læg et lag af fyldet midt på dejen på langs i en ca. 2 cm bred stribe.
Fold hver side ind over fyldet, og form ”pølsen” til en kringle.
Læg kringlen på en bageplade beklædt med bagepapir.
Pensl kringlen med sammenpisket æg, drys med perlesukker og nøddeflager, og lad den efterhæve i 2 timer.
Opvarm ovnen til 200° C.
Bag kringlen i 20 minutter, til den er gennembagt.
Lad den køle af, før du serverer den.
Noter
Tip: Er der lidt til overs – hvilket du ikke skal regne med – kan resten fryses, men det er altså bedst, når den er nybagt.Du kan læse flere kageopskrifter her.