Kringle

Kringle til kaffen. Det skal der bare være. Der findes mange forskellige slags kringler. Jeg har haft fat i husmoderleksikonnet fra 1948, der har listet en del forskellige. Fælles for dem alle er, at de er formet som en kringle – sjovt nok. Men nu til dags er det bare ikke sikkert, at en kringle har form som en kringle. Nogle gange er det en krans og andre gange en stang eller en fletning. Jeg har googlet, og der findes mange ”kringler”, der egentligt ikke er en kringle.

Varianter

Nogle af de varianter husmoderleksikonnet beskriver er den daglige kringle og fødselsdagskringlen. Fødselsdagskringlen er selvsagt noget finere end den daglige kringle. Fødselsdagskringlen er nemlig lavet af wienerbrødsdej, hvor den daglige kringle er lavet af en almindelig gærdej.

Så findes der kommenskringler og fastekringler, som også er lavet af en gærdej. Kringlerne bliver kogt, før de bliver bagt. Forskellen er, at dejen til kommenskringler er krydret med kommen. Endelig findes der også vandkringle, som hæver indpakket i et meldrysset klæde nedsunket i koldt vand i 8 timer.

Galopkringlen er også nævnt. Den bages af en bagepulverdej.

Nå ja, så er der da også salt- og sukkerkringler, men det er en lidt anden boldgade, hvor sukkerkringlen er en småkage og saltkringlen vel nærmest en slags snack. Det undrer mig egentlig, at sukkerkringlen ikke er nævnt i det gamle leksikon, for det er nabokonen, der har introduceret mig for den – en gammel, klog kone fra 1926.

Få endnu mere lækker og god inspiration fra vores erfarne venner fra Gastrofun

kringle

Kringle – opskrift

3 fra 3 stemmer
Forb. tid: 2 timer 30 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 2 timer 50 minutter
Ret: kaffe, Kage
Antal: 10 personer
Kalorier: 431kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Men lad os nu få kringlet den kage. Om du spiser den til hverdag eller fest, bestemmer du selv. Lækker er den.

Ingredienser

  • ½ dl sødmælk
  • 12½ g gær
  • 1 æg
  • 100 g + 1 spsk. sukker
  • 250 g mel
  • 225 g blødt smør
  • 100 g marcipan
  • 1 æg
  • 75 g perlesukker
  • 75 g nøddeflager

Sådan gør du

  • Lun mælken, så den er lillefingervarm, og udrør gæren i den.
  • Tilsæt æg og den ene spsk. sukker.
  • Kom mel og 125 g af smørret i skiftevis lidt ad gangen, ælt godt og grundigt sammen.
  • Lad dejen hæve ½ time, lunt og tildækket.
  • Rør imens fyldet sammen af 100 g sukker, 100 g blødt smør og al marcipanen.
  • Rul dejen ud til en lang pølse på ca. 1 m.
  • Rul nu pølsen ud med en kagerulle, så den bliver 10 cm bred.
  • Læg et lag af fyldet midt på dejen på langs i en ca. 2 cm bred stribe.
  • Fold hver side ind over fyldet, og form ”pølsen” til en kringle.
  • Læg kringlen på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Pensl kringlen med sammenpisket æg, drys med perlesukker og nøddeflager, og lad den efterhæve i 2 timer.
  • Opvarm ovnen til 200° C.
  • Bag kringlen i 20 minutter, til den er gennembagt.
  • Lad den køle af, før du serverer den.

Noter

Tip: Er der lidt til overs – hvilket du ikke skal regne med – kan resten fryses, men det er altså bedst, når den er nybagt.
Du kan læse flere kageopskrifter her.

Nutrition

Kalorier: 431kcal | Kulhydrat: 44g | Protein: 7g | Fedt: 26g | Mættet fedt: 13g | Flerumættet fedtsyre: 2g | Enkeltumættet fedtsyre: 9g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 82mg | Natrium: 165mg | Kalium: 135mg | Fiber: 2g | Sukker: 22g | Vitamin C: 1mg | Calcium: 32mg | Jern: 2mg
Sidst opdateret: 8. november 2022
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
3 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter