Bygottoen her er vegetarisk, men bruger du plantebaseret smør eller olie og drysser med vegansk parmesan, så kan du som veganer også nyde den lækre ret.
En lille håndfuld frisk koriander eller bredbladet persille
125gparmesan
lidt høvlet parmesan til pynt
Sådan gør du
Rengør porren, og skær den i tynde, tynde skiver.
Pil skalotteløgene, og hak dem fint.
Smelt ca. 1-1½ spsk. smør i en sauterpande, og svits porreringe og skalotteløg i et par minutter.
Tilsæt perlebyg, og lad dem svitse med ½ minuts tid.
Tilsæt hvidvin, og lad det småkoge, til vinen er helt væk.
Tilsæt bouillonen lidt ad gangen, og lad bygkornene suge væsken til sig, før du kommer en ny portion bouillon ved. Når bygottoen føles lind og cremet, lidt fugtig, skal du stoppe. Bliver retten for tør, inden bygkornene bliver bløde, tilsættes mere bouillon. Bygotto skal være fugtig og cremet ikke tør. Det tager ca. 18-20 minutter.
Rengør champignonerne, og skær dem i halve eller kvarte, og svits dem i resten af smørret i en lille støbejernspande eller lignende.
Skyl og hak koriander/bredbladet persille, og hak det, men gem lidt hele blade til pynt.
Bland de svitsede champignoner og koriander/bredbladet persille i bygottoen.
Tag panden væk fra varmen, og rør revet parmesan i retten, og smag til med salt og peber (pas på med salt, da bouillon også indeholder en del salt).
Pynt med koriander/bredbladet persille og evt. høvlet parmesan.
Noter
Husk, at det skal være varm bouillon, du bruger, ellers går bygottoen af kog, hver gang du hælder bouillon ved, og så vil det tage meget længere tid, og resultatet vil heller ikke blive lige så lækkert.Tip: Bygottoen smager også dejligt med grønne aspargeser.Nu nævnte jeg klimaaftryk tidligere. Bygottoens ingredienser efterlader et CO2-aftryk på ca. 3,4 – hvis du køber økologisk og dansk – hvilket svarer til en køretur i bil på 24 km. Bruger du risottoris i stedet, stiger aftrykket til 5,15, hvilket svarer til en køretur på 36 km.