Go Back
+ servings
grøntsagssuppe

Sund grøntsagssuppe – opskrift

Grøntsagssuppe kan spise på alle tider af året. Som regel vil det jo være sæsonens sunde grøntsager, du har liggende en enkelt eller to af. Og så er det bare med at supplere op med kartofler, gulerødder, løg, og hvad du nu ellers altid har på lager.
5 fra 3 stemmer
Udskriv Pin
Samlet tid: 30 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 4 personer
Kalorier: 1047kcal

Ingredienser

  • broccoli og stokken – smid aldrig stokken ud den giver god smag i suppe, og kan også spises sammen med broccolibuketterne, hvis den skæres i tern
  • 2 gulerødder
  • 2 forårsløg
  • 2 kartofler – kartofler skal der helst i de jævner suppen
  • 2 bladselleri
  • 2 porrer
  • 1 tsk. tørret merian
  • 1 l grøntsagsbouillon
  • 1 dl fromage frais skyr eller lignende
  • 2 fed hvidløg – kan udelades
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Rens, vask og skræl alle grøntsagerne – undtagen hvidløg – og skær dem i mindre stykker.
  • Kom grøntsagerne i en gryde – gem evt. lidt til pynt f.eks. små broccolibuketter og/eller løgtoppe fra forårsløgene – og hæld bouillon ved.
  • Tilsæt merian, og krydr med lidt salt og peber.
  • Lad det hele koge, til grøntsagerne er helt møre – 15-20 minutter.
  • Blend til en cremet suppe. Hvis du synes, den er for tynd, kan du jævne med lidt majsstivelse eller hvedemel rørt ud i lidt vand.
  • Varm suppen op, og smag til med salt og peber og evt. lidt eddike, hvis du synes den mangler lidt syre – det kommer an på, hvilke grøntsager du har brugt, og hvor meget smag der er i dem.
  • Rør evt. fromage frais med presset hvidløg.
  • Servér suppen med en klat fromage frais og toppet med lidt grønt. Du kan servere brød til suppen. Faktisk smager pølsehorn godt til – især dem med skimmelost i – eller pirogger med kylling eller laks. Så er der også kød til suppen, hvis det er det, du ønsker. Men det er ikke et must med noget til, da suppen mætter fint i sig selv.

Næringsindhold pr. servering

Kalorier: 1047kcal | Kulhydrat: 88g | Protein: 20g | Fedt: 66g | Mættet fedt: 2g | Kolesterol: 9mg | Natrium: 42605mg | Kalium: 1068mg | Fiber: 12g | Sukker: 24g | Vitamin C: 120mg | Calcium: 149mg | Jern: 3mg