Go Back
+ servings
vikingegryde

Vikingegryde opskrift

Så ingen mørbrad i denne opskrift. Vikingegryden er en rigtig herreret, men bestemt også anbefalelsesværdig til kvinder, hvis du ikke er fedtforskrækket.
0 fra 0 stemmer
Udskriv Pin
Samlet tid: 55 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 250 g brune champignoner
  • 100 g bacon – helt stykke
  • 15 g smør
  • 500 g svinekød i tern
  • 1 spsk. paprika
  • 2 spsk. mel
  • Vand eller bouillon
  • 1 ds. tomatpasta – 140 g
  • 300 g cocktailpølser – af de gode
  • ½ liter piskefløde
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Pil løg og hvidløg.
  • Skær løget i store tern, og hak hvidløgsfeddene.
  • Rens champignonerne, og skær dem i halve, hvis de er meget store, ellers lad dem være hele.
  • Skær sværen af baconen, og skær baconen i tern.
  • Kom det i en stor gryde – gerne en støbejernsgryde – sæt varmen på middel til høj, og svits baconen til den er sprød og brun.
  • Tag baconen op af gryden, og kom smørret i – du skal ikke fjerne baconfedtet.
  • Brun kødternene på alle sider i fedtstoffet.
  • Tilsæt løg, hvidløg og champignoner, og lad det hele blive svitset godt af.
  • Tilsæt paprika, rør rundt, tilsæt mel, og rør rundt.
  • Tilsæt vand eller bouillon, så det lige dækker.
  • Lad det hele simre i 15-20 minutter.
  • Tilsæt tomatpasta, cocktailpølser og fløde.
  • Lad det igen simre i 15-20 minutter, til sovsen begynder at blive lækker tyk.
  • Smag til med salt og peber.