Kør oksekød og grisekød gennem kødhakkemaskinen – evt. 2 gange, hvis det bliver for groft.
Skær baconen i tern.
Pil løget, skræl guleroden, skyl bladselleri stilken, og hak det hele fint.
Varm olivenolie og smør op i en sautérpande – brug ikke ubehandlet støbejern, da det kan afgive smag pga. af syreindholdet i retten – og svits løg, selleri, gulerod og bacon ved medium varme i ca. 10 minutter, til løget er blødt.
Tilsæt det hakkede kød, og lad det brune overalt. Sørg for at få det skilt godt ad, såder ikke er store klumper, der hænger sammen.
Skru lidt op for varmen, tilsæt rødvin, og lad det koge ind.
Rør tomatpuréen ud i lidt af bouillonen, og rør det ud i kødet.
Skru ned på lav varme, læg låg på, og lad retten simre i mindst to timer – det kan sagtens stå hele dagen. Tjek jævnligt, og tilsæt ekstra bouillon, hvis saucen bliver for tør.
Sæt rigeligt vand over at koge – ca. 1 liter pr. 100 g pasta – og tilsæt ca. 2 tsk. salt pr. liter vand. Dette gør du kort tid inden, maden skal serveres.
Kom pastaen i, når vandet koger.
Lad vandet komme i kog igen, og skru derefter ned, så det bare lige er i kog uden at bulderkoge.
Lad pastaen koge i ca. 3 minutter, eller til den er lige knap al dente.
Hæld vandet fra pastaen – den skal ikke dryppe af – og kom pastaen med den smule vand, der er ved over i bolognesen.
Rør rundt, og lad det simre kortvarigt under jævnlig omrøring, så der kan komme bolognese grundigt rundt overalt på pastaen.
Servér i skåle med masser af revet parmesan over.
Noter
Derudover skal du bruge en kødhakker medmindre du er vanvittig god med en kniv.Tip: Hvis du ikke gider stå med arbejdet med at hakke kød, kan du købe hakket kød, men det er noget federe, end hvis du bruger bov og skank, hvor du jo evt. kan skære overflødigt fedt fra. Og du kan selvfølgelig også købe færdig pasta. Her vil jeg anbefale den friske pasta, selvom tørret pasta også kan bruges.