Kakaonibs

Kakaonibs – Er der noget så dejligt som smagen af chokolade? Ville det ikke være skønt, hvis det kunne nydes, uden du behøvede at have dårlig samvittighed over kalorieindtaget? Og hvad nu hvis det ligefrem havde nogle gavnlige sidegevinster? Det får du med kakaonibs! Det er råt, sprødt, soltørret granulat fra kakaobønnen, der hverken er forarbejdet eller indeholder tilsætnings- eller fyldstoffer.

Det er godt nyt for alle os chokoladeelskere, der døjer med de ekstra kalorier fra den daglige chokoladebar eller hvad der nu ryger ned sidst på dagen, hvor man synes, man har brug for en ekstra belønning. For kaloriemæssigt ligger kakaonibs væsentlig lavere end chokolade og du undgår både en masse skadelig sukker, tilsætnings- og andre fyldstoffer.

Det er rå, uforfalsket kakao med intens kakaosmag. Ja, faktisk er smagen så intens, at du simpelthen ikke vil kunne spise dig en pukkel til i kakaonibs – hvilket oftest ikke er noget problem med chokolade, når du først er kommet i gang.

Hvad er kakaonibs?

Kakaonibs er det granulerede indhold fra den rå kakaobønne, der traditionelt er blevet malet til kakaopulver. Kakaonibs soltørres til nogle små, sprøde stykker kakao, der hverken er behandlet med konserveringsmiddel eller indeholder andre tilsætningsstoffer. Samtidig er kakaonibs et superfood på grund af sit høje indhold af C-vitaminer, antioxidanter og en lang række mineraler. Disse egenskaber forsvinder dog ved opvarmning.

Historien bag kakaonibs

Kakaonibs har været kendt i årtusinder og oprindelig brugtes det som betalingsmiddel hos de sydamerikanske inka- og maya-indianere, der anså kakao for gudernes foretrukne spise. Faktisk betyder kakao netop ”gudernes spise” på de to indianerstammers sprog og indtog en central betydning i mange af deres festretter.

Hvad smager kakaonibs af?

Som sagt har kakaonibs en meget intens kakaosmag, der bedst kan sammenlignes med smagen af meget mørk chokolade med højt kakaoindhold. Det duftes tydeligt, så snart du åbner for posen.

Ved indtagelse af større mængder har kakaonibs tendens til at give en bitter eftersmag, der sætter en naturlig stopper for indtaget.

Hvilke superfood-egenskaber har kakaonibs?

Det er de mange c-vitaminer og antioxidanter i kakaonibs, der har givet det velsmagende levnedsmiddel sin superfood-status. Også et højt indhold af mineraler som magnesium, jern, zink, kalium, kobber, mangan og fosfor er med til at give produktet dets superfood-kvaliteter.

kakaonibs

Hvad kan du bruge kakaonibs til i madlavningen?

Problemet er bare, at hvis du opvarmer kakaonibs, forsvinder de fleste af superfood-kvaliteterne. Til gengæld beholdes til gode chokoladesmag, hvorfor kakaonibs er meget brugt som erstatning af de langt mere usunde chokoladestykker i bagværk, madretter, is og andre desserter. Kakaonibs er også velegnet som alternativ til chokolade til mælkeallergikere.

Kakaonibs ses også som en yndet ingrediens i hjemmelavet müsli eller som topping på f.eks. skyr, sammen med andre superfoods som blåbær, morbær, acai- eller gojibær. Den skyr-baserede morgenmad har et væsentligt lavere kalorieindhold end andre morgenmadsprodukter eller det traditionelle morgenbrød, ligesom det giver en væsentlig mere langvarig mæthedsfornemmelse end disse.

Ideelt til rawfood og som ingrediens i salater

Skal du bevare superfood-egenskaberne i kakaonibs, skal du som sagt undgå at opvarme produktet. Det gør produktet til en meget brugt ingrediens i mange forskellige raw-food retter, der som bekendt ikke må varmes op til en temperatur på over 42 grader.

Samtidig er kakaonibs også en velegnet og meget overraskende ingrediens til salater eller andre kolde retter, hvor du ønsker at overraske dine gæster med chokoladesmag. Prøv f.eks. at bruge det som en del af et blandingskrydderi sammen med chiliflager eller peri-peri krydderi.

Hvor kan du købe kakaonibs?

På grund af den voksende popularitet, er du ikke længere henvist til specialforretninger, hvis du skal have fat i kakaonibs. Faktisk kan produktet i dag fås i de fleste større, velassorterede supermarkeder, samt i helsekostbutikker og materialister.

På nettet finder du kakaonibs hos webshops, der sælger helsekost eller kosttilskud. Her er det oftest billigst at købe – eventuelt sammen med de mange andre superfoods, der også sælges der. Ovenstående kakaonibs fra Bodylab kan købes her.