Skyl og hak persille, chilipeber og hvidløg fint, og kast det i en morter eller blender, og kvas det sammen med lidt olie. Fyld mere olie på, til chimichurrien har en konsistens som en grov pesto.
Smag til med oregano, hvidvinseddike og salt.
Hæld sovsen på et skoldet glas – hvis ikke I spiser det hele med det samme – så kan det holde sig i køleskabet i nogle dage.
Noter
Tip: Vil du gerne have en lidt mere indisk eller thailandsk smag i din chimichurri, så erstat halvdelen af persillen med koriander.