I denne – som i så mange andre – paprikagryde er der tre slags gris. Tit er der også tomater i paprikagryde – flåede tomater – for tomater er umami (velsmag). Det er der ikke i min, for jeg har min egen ”hemmelige” umami-ingrediens. Ost – pikant ost.
2½dlflødemadlavningsfløde er godt nok hvis du vil spare på kalorierne
150gpikant ostden med løg og krydderurter
Salt og peber
Sådan gør du
Skyl peberfrugten, fjern frø og frøstok, og skær peberfrugten i tern.
Skær også baconen i tern – hvis du ikke har købt dem i tern.
Steg dem lysebrune og sprøde på en varm stegepande.
Skær imens mørbraden i ca. 1 cm tykke skiver, og tryk dem lidt fladere ved at give dem et let tryk med håndfladen.
Tag baconternene op af panden, uden der følger for meget fedt med, og læg dem på fedtsugende papir – kaffefilter eller køkkenrulle.
Brun mørbradskiverne i baconfedtet.
Tag dem op af panden, og læg dem i en gryde.
Svits nu cocktailpølser og evt. champignoner i halve på panden.
Tilsæt peberfugt og majskerner og sauter, indtil det meste af væden er væk – det tager lidt længere tid, hvis der er champignoner i, end hvis der ikke er.
Rør paprika og chilipulver i.
Tilsæt fløde og pikantost, og lad det småkoge til sovsen bliver tykflydende.
Hæld hele herligheden over mørbraden, læg låg på, og lad det simre i 15-20 minutter.
Vend til sidst de ristede bacontern i.
Noter
Du kan servere paprikagryde med kogte ris – gerne fuldkorns – kartoffelmos eller brasede kartofler og et drys persille. Hertil kan du servere en hvidkålssalat, en grøn salat eller en spidskålssalat. Salaten bør ikke indeholde for mange ingredienser, da paprikagryden allerede har givet et stor bidrag til ingredienslisten.
Paprikagryde med kylling eller oksekød
Skift mørbraden ud med strimler af kyllingebrystfilet eller oksekød. Så kan det ikke længere kaldes en mørbradgryde, men paprikagryde er det stadig, og det er stadig en velsmagende ret, der kan serveres med de samme enkle salater.