Paprikagryde er vel i bund og grund det samme som mørbradgryde – hvis der altså er mørbrad i – men det beviser jo bare, at det er en vellidt ret, for kært barn har som bekendt mange navne. Paprikagyde bliver også kaldt indianergryde, Rio Bravo gryde og den sorte gryde.
Det sidste nok fordi du næsten kan ”gemme” hvad som helst i en paprikagryde for sovsen smager himmelsk. Denne unikke smag af paprika og fløde sammen – det bliver ikke bedre.
Paprikagryde med mørbrad opskrift
Ingredienser
- 1 rød peberfrugt
- 150 g bacon – 1. gang gris
- 500 g svinemørbrad – 2. gang gris
- 150 g cocktailpølser – 3. gang gris
- 100 g champignoner
- 150 g majskerner
- 2 tsk. paprika mild
- 1 tsk. chilipulver
- 2½ dl fløde madlavningsfløde er godt nok hvis du vil spare på kalorierne
- 150 g pikant ost den med løg og krydderurter
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skyl peberfrugten, fjern frø og frøstok, og skær peberfrugten i tern.
- Skær også baconen i tern – hvis du ikke har købt dem i tern.
- Steg dem lysebrune og sprøde på en varm stegepande.
- Skær imens mørbraden i ca. 1 cm tykke skiver, og tryk dem lidt fladere ved at give dem et let tryk med håndfladen.
- Tag baconternene op af panden, uden der følger for meget fedt med, og læg dem på fedtsugende papir – kaffefilter eller køkkenrulle.
- Brun mørbradskiverne i baconfedtet.
- Tag dem op af panden, og læg dem i en gryde.
- Svits nu cocktailpølser og evt. champignoner i halve på panden.
- Tilsæt peberfugt og majskerner og sauter, indtil det meste af væden er væk – det tager lidt længere tid, hvis der er champignoner i, end hvis der ikke er.
- Rør paprika og chilipulver i.
- Tilsæt fløde og pikantost, og lad det småkoge til sovsen bliver tykflydende.
- Hæld hele herligheden over mørbraden, læg låg på, og lad det simre i 15-20 minutter.
- Vend til sidst de ristede bacontern i.
Noter
Paprikagryde med kylling eller oksekød
Skift mørbraden ud med strimler af kyllingebrystfilet eller oksekød. Så kan det ikke længere kaldes en mørbradgryde, men paprikagryde er det stadig, og det er stadig en velsmagende ret, der kan serveres med de samme enkle salater.Nutrition
Ungarsk paprikagryde
En anden variant er ungarsk paprikagryde – eller pörkölt, som det hedder på ungarsk. Det er en stuvning der minder om min paprikagryde, men som traditionelt serveres med galuska eller spätzle, som det også hedder på ungarsk, som er en slags ægnudler.
Vegansk paprikagryde
Michala Kramer der ejer den veganske madblog Micadeli har været så supersød at levere en vegansk variant af paprikagryde her. Michala Kramer er nok en af de bedste madblogger, specielt når det kommer til opskrifter uden kød.
Vegansk paprikagryde
Ingredienser
- 200 g. tofu
- 3 fed hvidløg
- 2 løg skåret i tern
- 100 g. champignon skåret i tern
- 2 røde peberfrugter skåret i tern
- 1 aubergine skåret i tern
- 2 spsk. sød paprika
- 1/2 tsk. røget paprika kan erstattes med sød paprika
- 140 g. tomatpuré 1 dåse
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 grøntsagsbouillon terning
- 1 dl. vand
- 3 dl. fløde soja
Herudover som tilbehør
- Hvide ris eller fuldkornsris
- Fladbrød
- Friske krydderurter
Sådan gør du
- Tofuen duppes grundigt med et stykke køkkenrulle, så den er helt tør, og alt vandet er presset ud. Skær i grove firkanter. Hæld lidt olie på panden og steg stykkerne på alle sider. Lad dem køle af i en skål.
- Kom løg, hvidløg, svampe, aubergine og rød peberfrugt på panden og steg et par minutter. Rør godt rundt og rør derefter tomatpuré, hakkede tomater og paprika i.
- Tilsæt 1 terning grøntsagsbouillon + 1 dl. vand. Hæld sojafløden i gryden lidt af gangen og krydr med peber.
- Læg låg på og lad simre i ca 10 min – tilbered risene i mens.
- Smag retten til med paprika, salt og peber undervejs. Lad simre under middel varme og tilsæt lidt vand, hvis retten bliver for tyk.
- Inden servering hældes tofuen i. Server med de færdigkogte ris, et drys friske krydderurter og fladbrød.
Nutrition
Kommentarer eller forslag
Så skriv dem endelig nedenfor 🙂