Det gør jeg ikke, for det tager unødvendig lang tid – og jeg går ind for hurtig mums – og så er det også unødvendigt madspild. Det hele bliver alligevel hakket i stykker til ukendelighed. Selvom suppen her er hurtigt lavet, skal du beregne tid til afkøling, for den her gazpacho skal være iskold, når den serveres.
Skyl tomaterne, skær dem i grove stykker, fjern blomsten.
Skyl agurken, og skær ¾ af den i grove stykker.
Skyl peberfrugten, skær den over og fjern stok og frø, og skær kødet i grove stykker.
Skær halvdelen af brødet i grove stykker.
Kom hele molevitten i blenderen sammen med et pillet fed hvidløg, saften fra ½ lime, 4 spsk. olivenolie og chiliflager, og giv det en ordentlig svingtur, til du har en nogenlunde ensartet, cremet masse.
Sæt nu suppen i køleskabet – som nævnt skal suppen serveres iskold, så mindst 1 times tid, men du kan jo også lave den dagen før og sætte den på køl, så er den klar, når gæsterne kommer, og du har bedre tid til at tage dig af gæsterne.
Skær det resterende brød i tern – ca. 1 x 1 cm – og rist det i en sjat olie på en stegepande – du kan også riste det på brødristeren og skære det ud bagefter – det bliver bare ikke helt så pænt.
Skær den sidste del af agurken, skalotteløget og den gule peber i små tern.
Smag suppen til med salt og peber, og servér den i små glas med brød, peberfrugt, agurk og skalotteløg til fri afbenyttelse på et fad, alt efter hvad den enkelte kan lide og ønsker at spise oven på sin suppe.
Noter
Skal det være rigtig spansk, så kan du servere Paella til hovedret, Flan til dessert og masser af mousserende Cava at drikke. Så er det som at være under de varmere himmelstrøg.God tur og velbekomme!