Til denne ret kan du bruge 1 hel kylling, som du parterer, inden du kommer den i gryden, eller du kan bruge brystfileter. Jeg bruger det sidste, for så skærer jeg stegetiden betydeligt ned.
20cherrytomater – helst på stilk og helst økologiske
Lidt timiankviste
2dltør hvidvin
Salt og peber
Sådan gør du
Jeg starter med at hakke løg og hvidløg fint.
Så pudser jeg lige kyllingekødet af, så der ikke er noget synligt fedt eller blodrester.
Ovnen tændes på 180° C.
Kyllingestykkerne bliver herefter brunet af i gryden (på komfuret) i en blanding af olie og margarine.
Løgene smides i og bruner med i et par minutter.
Jeg krydrer med lidt salt og peber, og så kommer turen til hele, skyllede cherrytomater med stilk, timiankvistene og til sidst hvidvinen.
Jeg lægger låg på gryden og sætter den i den forvarmede ovn. Her står den og hygger sig i ca. 25 minutter.
Imens den gør det, laver jeg en salat af, hvad jeg har på lager. Det kunne f.eks. være en bulgursalat eller en spidskålssalat.
Når kyllingen har været i ovnen i sine 25 minutter, er maden klar. Jeg serverer som regel også brød Men ris eller pilaf kunne også være et fint alternativ.
Bruger du en hel, parteret kylling, skal den have ca. 1 time.
Noter
De ”store” kokke siger, at man skal kunne spise alt, hvad der er på tallerkenen. Jeg vil ikke anbefale at spise tomatstilkene, men de ser altså hammer godt ud i retten.Kylling i fad er så hurtig at tilberede, at den egner sig fint til hverdagsmad. Men samtidig smager den så lækkert, at den sagtens kan bruges som gæstebud eller søndagsmiddagen. Et sådan måltid skal afsluttes med manér. Derfor vil jeg også tillade mig at anbefale en dessert. Hindbærmousse. Hindbærmousse smager forfriskende lækkert. Og den kan både laves af frosne og af friske bær.