16plader tørret lasagne – du kan naturligvis også bruge frisk lasagne.
50gmozzarella – fast mozzarella ikke den hvide i lage
Salt og peber
Sådan gør du
Damp den frosne spinat i en gryde ved kraftig varme og under omrøring – der skal ikke tilsættes væde, det kommer helt af sig selv. Damp til vandet er fordampet – ca. 5 minutter.
Tilsæt fløde, og kog ind ved svag varme og stadig under omrøring i ca. 10 minutter.
Tilsæt citronsaft, lidt groft salt – ca. 1 tsk. – og lidt friskværnet peber.
Smag evt. til med mere citron, salt og peber.
Tænd ovnen på 175° C – ikke varmluft, men under- og overvarme.
Del spinatstuvningen i fire portioner.
Kog de tørrede plader lasagne – hvis du ikke bruger friske – i en stor gryde. Evt. lidt ad gangen, så de ikke klistrer sammen. De skal bare have 3-4 minutter, til de bliver bløde.
Læg dem enkeltvis til at tørre på et rent viskestykke.
Skær laksen i tynde strimler, og del den i tre portioner.
Pensl nu et ovnfast fad – ca. 5 x 17 x 29 cm – med lidt olie.
Læg fire plader lasagne i bunden – taglagt, så de passer til størrelsen af fadet – herefter en portion spinatstuvning og en portion laks.
Fortsæt med lasagneplader, spinatstuvning og laks, til al laksen er brugt – tre gange – og afslut med et lag lasagneplader og en gang spinatstuvning mere.
Sæt lakselasagnen i ovnen i 10 minutter, tag den ud, og drys med revet mozzarella og lidt groft salt.
Bag lasagne færdig – det tager ca. 20 minutter, eller til osten er sprød.
Lad lakselasagnen hvilke i ca. 10 minutter, før den serveres.
Noter
Du kan servere din lakselasagne med en skål blandet, grøn salat – gerne med lidt frisk spinat iblandet – og/eller med et lækkert groft brød.Den gode vin Normalt ville jeg til en traditionel lasagne vælge at servere en god, ikke for dyr, italiensk rødvin, som f.eks. en Negroamora, men til røget laks og en lakselasagne passer sig bedre en sødmefuld hvidvin med god syre, f.eks. en Riesling Kabinett.