Jeg kan godt lide at bruge hvid chokolade med mild smag af vanilje, men du kan også bruge ”ren” hvid chokolade. Du kan selvfølgelig også bare selv tilsætte den smag, du ønsker, f.eks. citron.
Hak chokoladen, eller bræk den i stykker – jo mindre stykker, jo hurtigere smelter den.
Kom halvdelen i en skål, og lad den smelte over vandbad.
Tag gryden af varmen, og kom den sidste halvdel af chokoladen i den smeltede chokolade, og lad det hele smelte sammen.
Pisk fløden til en let skum.
Pisk ægget sammen, og pisk, til det er let og luftigt.
Kom æg, citronsaft og -skal i den smeltede chokolade under kraftig piskning.
Vend tykmælken i chokolademassen. Bliv ved med at vende rundt, til du har en ensartet masse.
Vend til sidst flødeskummet i på samme måde.
Portionsanret chokolademoussen, og stil den tildækket i køleskabet i mindst 2 timer. Men den kan sagtens tåle at stå fra den ene dag til den anden, så du kan være i god til med desserten til gæsterne.
Kom topping på desserterne inden servering.
Noter
Jeg ved ikke, hvor længe hvid chokolademousse kan holde sig, men den skal i hvert fald opbevares i køleskabet. Vi har prøvet at spise den tre dage efter tilberedning, og der var den stadig god.