Kom spinaten i en sigte, lad den dryppe af, og pres den fri for væde.
Hak løgene, og svits dem sammen med presset hvidløg i margarinen ca. 1 minuts tid.
Tilsæt tomater, vand, oregano, salt og peber, og lad det hele simre uden låg i ca. 15 minutter – rør i det af og til, så det ikke brænder på.
Kog imens lasagnepladerne i rigeligt vand, så de bliver bløde, men stadig har masser af bid – ca. 5-7 minutter er nok. Lad dem dryppe af.
Smag tomatsaucen til med salt og peber.
Tænd ovnen på 200° C.
Smør en bradepande – eller anden form på ca. 20 x 25 cm – med lidt margarine.
Læg ⅓ af tomatsaucen i bunden af bradepanden.
Læg herefter ½ af spinaten og ½ af salatternene oven på saucen.
Læg ½ af lasagnepladerne på – evt. taglagt, hvis de ikke kan være der. Du kan også skære dem til, hvis de ikke passer i størrelsen.
Læg ½ af den resterende tomatsauce oven på lasagnepladerne.
Læg resten af spinaten, resten af salatternene og de sidste lasagneplader på.
Fordel den sidste tomatsauce ovenpå, og drys med revet mozzarella.
Bag lasagnen i 35 minutter – begynder den at blive for mørk, så læg stanniol over.
Tag lasagnen ud af ovnen, og lad den stå tildækket i ca. 10 minutter.
Noter
Tip: Bruger du frisk spinat, så skyl spinaten grundigt, og lad den dampe i en gryde med det vand, der hænger ved, til bladene er faldet sammen, og følg derefter opskriften.