Bagværk skal helst kunne dække din trang til noget sødt. Banankagen her er sødet med dadler. Husk at pille stenene ud, hvis de ikke er uden sten. Det lyder så grimt i blenderen, og de er heller ikke behagelige at få i munden, selvom kagen er bagt.
Tag skrællen af bananerne, kom dem i en skål sammen de udstenede dadler.
Slå æggene ud i blandingen, kom olien i, og blend det hele godt sammen med en stavblender.
Bland natron, bagepulver, vaniljesukker og salt i melet, og hælde det sammen med bananblandingen.
Rør det hele godt sammen.
Skrab dejen ud i en ca. 1 liters brød- eller sandkageform – enten en af silikone eller også en, der smurt med olie eller foret med bagepapir.
Sæt formen i ovnen i ca. 40-45 minutter, til den kagen er gennembagt – prøv med et metalspyd, om der hænger dej ved. Gør der det, skal den bage lidt længere tid.
Tag kagen ud af ovnen, hæld den ud på en rist, og lad den afkøle. Den kan spises kold eller lun.
Noter
Kagen kan drysses med lidt grofthakkede nødder eller mandler, inden den sættes i ovnen. Eller du kan lave en frosting af 100 g mørk chokolade blandet med 2-3 spsk. kokoscreme (det tykke i toppen af en dåse fed kokosmælk) og komme på, efter kagen er kølet af.