Go Back
+ servings
Chokolade muffins

Muffins med chokolade

Opskriften er enkel – alt det tørre blandes, alt det våde blandes, det tørre og det våde blandes sammen. Af den opskrift jeg har, bliver der kun 10 muffins – det er altså lige i underkanten. Måske skulle jeg doble op? Det gør jeg.
0 fra 0 stemmer
Udskriv Pin
Samlet tid: 40 minutter
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 20 chokolade muffins

Ingredienser

  • ½ kg hvedemel
  • 3 tsk. bagepulver
  • tsk. natron
  • 8 spsk. kakaopulver – rigtig kakaopulver ikke kakaodrik som indeholder sødemiddel
  • ½ tsk. fint salt
  • 200 g sukker
  • 150 g chokoladeknapper
  • 2 æg
  • 2 tsk. vaniljeekstrakt
  • ½ l mælk
  • dl olie

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 170° C på varmluft – har du en konventionel ovn, så varm den op til 190° C.
  • Sigt mel, bagepulver, natron, kakaopulver og salt.
  • Tilsæt sukker og chokoladeknapper.
  • Pisk æg, vaniljeekstrakt og mælk sammen.
  • Tilsæt olien, og rør det godt sammen. Det er nemmest i en røremaskine.
  • Bland de våde ingredienser med de tørre, og rør igen, til du har en samlet dej. Du skal ikke piske kun røre.
  • Sæt papir- eller silikonemuffinsforme i en muffinbageplade, og fordel dejen i formene.
  • Bag muffinene i ovnen i ca. 20-25 minutter. Stik med en kødnål eller lignende i en eller to af muffinene for at se, om de er færdigbagte. Følger der dej med op på nålen, er de ikke færdige.