De bedste græske kartofler i ovn med feta – opskrift
Som du kan fornemme, er mulighederne mange. Faconen kan også variere, og jeg har fået dem skåret både i halve, i store tern og i både. Men jeg gør noget helt fjerde. Jeg bruger små kartofler og laver dem hele. For sådan synes jeg, de bliver bedst.
150-200gfetaosteller salatost som det hedder, hvis det ikke er ”ægte” – i et helt stykke
Salt og peber
Sådan gør du
Tænd ovnen på 210° C varmluft.
Skrub kartoflerne, og fjern eventuelle spirer og urenheder.
Læg kartofler med det vand, der hænger ved i et ildfast fad. Kartoflerne skal ikke være tørre, er de det, så skyl dem lige under den kolde hane.
Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint.
Vend hvidløg, et par kværn peber og olivenolie med kartoflerne. Vend det godt og grundigt rundt, så olien kommer rundt på alle kartoflerne.
Sæt fadet i ovnen i en halv times tid, eller til kartoflerne er møre.
Drys med salt, 5 minutter før kartoflerne er færdige.
Skær, bræk eller smuldr fetaosten.
Skyl og hak persillen.
Tag fadet med kartofler ud af ovnen, og vend fetaost og persille rundt mellem de varme kartofler.
Nogle gange blander jeg også sorte oliven skåret i skiver i. Det giver en indbydende farve og et endnu mere græsk touch.
Noter
Kartoflerne smager godt til f.eks. en hakkebøf. Faktisk kan du servere dem til alt, hvad du vil servere råstegte kartofler eller flødekartofler til. Fordelen ved at lave kartofler på denne måde er, ligesom med flødekartoflerne, at de får noget saftighed fra fetaosten, så du ikke behøver at lave sovs til maden.