Det er lige netop derfor du skal lave retten selv. Hjemmelavet leverpostej fremstilles oftest af svinelever, spæk, krydderier og måske en enkelt ansjos eller 3.
leverpostej
Jeg kan helt klart anbefale at købe en rulle dybfrossen hakket, blandet lever og spæk, som du kan få i velassorterede dagligvarebutikker. Det gør det bestemt noget hurtigere end at skulle hakke det selv. Ligesom du også kan få frosne, rå versioner i nogle butikker, som faktisk også smager udmærket. Men ellers kommer opskriften på god gammeldags, hjemmelavet leverpostej her.
Kør lever, spæk, ansjosfileter og løg igennem kødhakkeren to gange – vil du have en grovhakket version, så nøjes du med én gang, men jeg kan bedst lide en fin versiom.
Sæt en bradepande med lidt vand i bunden ind i ovnen, og tænd ovnen på 175° C.
Pisk mel og mælk sammen i en gryde, varm det op under piskning, og kog det igennem.
Fjern gryden fra varmen.
Rør leverblandingen i og herefter æggene.
Rør grundigt, så alt fordeles jævnt.
Krydr med timian, salt (et par teskefulde) og peber.
Fordel den rå leverpostej i små aluminiumsforme.
Sæt formene i bradepanden, og bag dem i ca. 45 minutter – afhænger af formens størrelse. Jo større form, jo længere bagetid.
Når leverpostejen er afkølet, sættes låg på formen, og leverpostejen opbevares koldt.
Noter
Tip: Den bagte leverpostej kan fryses. Men du kan også komme låg på aluminiumsformene og fryse den rå og bage den senere, når du har brug for den. Bagetiden for en frossen leverpostej er ca. 1 times tid.Leverpostejen smøres på lækkert, hjemmebagt rugbrød og pyntes med ristede champignoner og bacon, eller hvad du nu har lyst til. Personligt er jeg ret vild med ristede løg oven på frisklavet postej.