Du kan enten lave dejen selv, eller du kan købe en færdig dej, f.eks. filodej som i denne opskrift. Det er naturligvis hurtigere at købe dejen end at lave den selv. Filodej kan købes i velassorterede dagligvarebutikker.
Forårsruller er en fantastisk resteret, da du kan bruge rester af tilberedt kød, fjerkræ og fisk, og du kan bruge rester af grøntsager.
6plader filodej – i alt 180 gden filodej jeg køber er æsker med 2 x 2 plader filodej i
Smeltet smør
Salt og peber
Sådan gør du
Skær fjerkræ/fisk/kød i strimler.
Skræl, vask, hak og snit grøntsagerne – undtagen hvidløgsfeddene som skal forblive hele, men dog pillede.
Svits grøntsagerne hver for sig i lidt olie.
Smag til med soja, karry, salt og peber – pas på med saltet, da sojaen også salter.
Tilsæt hvidløg – pres det evt. lidt med hånden, så der kan komme lidt saft ud – og ingefær, når kålen steges.
Tænd ovnen på 200° C.
Tag filodejen ud af pakken – dette skal du først gøre, lige inden du skal bruge dem, da de let bliver tørre og dermed svære at arbejde med – dæk den dej, du ikke skal bruge med et fugtigt, rent viskestykke.
Del hvert stykke filodej i fire stykker.
Pensl med lidt smeltet smør.
Læg lidt af hver grøntsag og kød – du kan også blande det hele sammen, hvis du hellere vil det – i den ene ende, midt på (ca. 1½ spsk. i alt).
Læg først den ene side så den anden side ind over fyldet.
Rul nu fyldet rundt ned mod den anden ende, til der ikke er mere dej.
Læg forårsrullen på en bageplade beklædt med bagepapir med lukningen nedad.
Fortsæt således med de næste 11 forårsruller.
Pensl forårsrullerne med det sidste smeltede smør.
Sæt forårsrullerne i ovnen i ca. 15 minutter, til de er gyldne.
Noter
Er der ”fyld” til overs, kan du sagtens spise det til forårsrullerne, og ellers kan du servere med kogte ris og/eller en salat.Forårsrullerne skæres op på langs, og karry og soja efter smag kommes i rillen. Er du mere til den friske vare, så prøv i stedet med vietnamesiske forårsruller.