Sæt vandet over at koge – for eksempel i elkedlen.
Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde skiver. Fjern de yderste blade, toppen og roden på porren, skyl porren grundigt, og skær også den i tynde skiver.
Pil løg og hvidløg, og hak løget groft.
Varm olien op i en gryde, og svits grøntsagerne sammen med presset hvidløg og timian i et par minutter.
Tilsæt de flåede tomater – hak dem inden, hvis de ikke allerede er det – det kogende vand og bouillonterningen. Lad det hele koge i 5 minutter.
Skær imens fisken i 3 cm brede strimler, og kom dem i suppen, når den har kogt i 5 minutter. Lad fisken koge med i 3-4 minutter. Tilsæt rejerne, og tag gryden af varmen.