Reklame · Artiklen indeholder reklamelinks. Køber du eller beder om tilbud via et link, får hurtigmums.dk provision. Det ændrer ikke din pris.

Klejner – opskrift
Ingredienser
- 500 g mel
- 100 g sukker
- ½ tsk. hjortetaktssalt
- 150 g bage- eller stegemargarine
- 3 æg
- Knap ½ dl fløde
- Palmin
Sådan gør du
- Bland mel, sukker og hjortetakssalt.
- Smuldr margarinen i blandingen.
- Tilsæt æg og fløde, og ælt det hele godt sammen.
- Sæt dejen på køl i en times tid.
- Rul dejen ud i ca. ½ cm tykkelse.
- Skær den i ca. 3 cm brede strimler på den lange led – gerne med en klejnespore.
- Skær strimlerne skråt over, så de får en længde på ca. 8 cm.
- Skær et lille snit i midten af hver klejne, og træk den ene spids igennem snittet, så klejnen får sin karakteristiske form. (Lige nedenfor er der en lille video, hvor du kan se hvordan det du gør det:)
- https://www.youtube.com/watch?v=h-nuqUl819o
- Varm palminen op i en gryde ved jævn varme. Du skal kun fylde gryden halvt op med palmin.
- Kom forsigtigt 2-3 klejner i den flydende palmin, og kog dem, til de er gyldne – vend dem et par gange undervejs. Hvis klejnerne ikke hurtigt stiger op til overfladen, er din palmin for kold.
- Tag klejnerne op, læg dem på fedtsugende papir, og gentag proceduren, til alle klejnerne er kogt.
Noter
Nutrition
Melet til klejnerne
Annoncelinks — vi kan få kommission, uden at prisen ændres for dig. Priser tjekket 9. september 2026.
Der skal 500 g mel i klejnedejen. Klejner skal være sprøde, ikke elastiske, og dér er kagemelets lave glutenindhold en fordel frem for almindeligt hvedemel.
- Kagemel, økologisk fintsigtet — 27 kr.
- Hvedemel, økologisk fintsigtet — 27 kr.
Skærtoft Mølle er et økologisk mølleri på Als. Fri fragt til pakkeboks ved køb over 400 kr.
Lidt om min klejner opskrift
Klejner er sjove at koge. De laves for det meste i juletiden. De er kun kendt i Norden i Danmark, Sydsverige, Norge, Island og på Færøerne. Det er en slags sløjfeformede kager, som koges i palmin.
Eller det gør mine i hvert fald. Andre koger også i raffinol (raffineret svinefedt) eller svinefedt eller en blanding af palmin og svinefedt/raffinol.
Opskrif på mønske klejner

Mønske klejner – opskrift
Ingredienser
- 500 g mel
- 1 knsp. hjortetakssalt
- 250 g bage- eller stegemargarine
- 2 æg
- 1 kop fløde
- 1 spsk. eddike
- Palmin
Sådan gør du
- Bland mel og hjortetakssalt.
- Smuldr herefter margarinen i.
- Ælt æg, fløde og eddike ind i dejen, til den er nogenlunde fast.
- Lad dejen hvile koldt en times tid.
- Rul dejen meget tyndt ud.
- Skær dejen ud i skrå strimler – helst med en klejnespore – og derefter på skrå den anden vej, så stykkerne bliver som ruderne på et spillekort – parallelogrammer.(Lige nedenfor er der en lille video, hvor du kan se hvordan det du gør det:)
- https://www.youtube.com/watch?v=h-nuqUl819o
- Opvarm palminen (fyld kun gryden halvt op), og kog klejnerne et par stykker eller tre ad gangen, til de hæver op, og er gyldne.
- Læg dem på fedtsugende papir, og gentag, til alle klejner er kogt.
Noter
Nutrition
Hvis du er i gang med det store julebag, så kan du kombinere produktionen af julekager med andre lækre julekager som for eksempel: jødekager også nogle af de andre julekager som eksempelvis pebernødder, jødekager, vaniljekranse, finskbrød og brunkager.
Hvad betyder ordet klejner?
Den almindelige forklaring er, at ordet kommer af tysk klein — lille. Det passer meget godt på en kage, der er skåret i små rudestykker og vredet om sig selv. Jeg har ikke set det slået endeligt fast noget sted, så tag det for det, det er: den forklaring, der oftest bliver givet. Sikkert er det, at klejner er en fælles nordisk tradition — svenskerne og nordmændene har deres egne udgaver, og de norske er som regel krydret med kardemomme, hvor vi holder os til citron.
Hvor varmt skal fedtstoffet være til klejner?
Omkring 180 grader. Det er dét, der afgør, om klejnerne bliver sprøde eller fedtede — ikke dejen. Har du ikke et termometer, kan du smide et lille stykke dej i: det skal bruse op med det samme og blive gyldent på et halvt minuts tid. Synker det til bunds og ligger stille, er fedtstoffet for koldt. Bliver det mørkt på få sekunder, er det for varmt.
Hvorfor bliver mine klejner fedtede?
Fordi fedtstoffet er for koldt. Er temperaturen for lav, når dejen ikke at lukke sig udenpå, og så suger klejnen fedt i stedet for at stege i det. Det sker især, når man kommer for mange i ad gangen — temperaturen falder, hver gang der ryger en ny portion i gryden. Steg få stykker ad gangen, og lad fedtstoffet komme op i varme igen imellem holdene. Læg dem på fedtsugende papir bagefter.
Hvor længe holder klejner?
Et par uger i en lufttæt dåse, men de er bedst de første dage. Klejner er stegt i fedtstof, og fedt bliver harsk med tiden — derfor holder de ikke lige så længe som brunkager eller vaniljekranse. De kan fryses, og de tager ikke skade af det.




