Loppefrøskaller, chiafrø og alle de andre superfoods i hverdagen

De fylder ikke stort, men de gør en stor forskel for dit helbred, selvom de oftest indtages i små mængder. Det er superfoods og sunde kosttilskud, jeg taler om. Dem som gør din mad sundere uden at gøre smagen ringere – snarere tværtimod. På Hurtigmums går vi ind for mad, der bl.a. smager mums – og her kan vi godt finde på at gå på kompromis med hurtigheden. Det vigtigste er smagen.

Derfor har vi eksperimenteret med nogle af de nogle sunde tiltag, som bestemt gør noget godt for dig og din mad, og du får opskrifterne herunder.

Loppefrøskaller

Bananpandekager er en dessert, du nemt kan gøre endnu sundere ved at tilsætte ½ spsk. loppefrøskaller til dejen. Du kan læse mere om loppefrøskaller her. Resten af opskriften finder du ved at klikke på linket herover eller på billedet af pandekagen. Loppefrøskaller er fyldt med fibre, der sørger for at holde din mave i orden og efter sigende også har indvirkning på dit blodsukker, kolesterol og lignende. Loppefrøskaller, som også benævnes psyllium frøskaller, giver mæthedsfornemmelse, hvorfor de også er velegnede ved slankekure.

bananpandekager

Chiafrø

Chiagrød er en sund start på dagen. Den har bedst af at stå natten over i køleskabet, men alt over en time kan også gøre det. Chiafrøene, som den bl.a. laves af, skal nemlig sættes i blød, hvorved de svulmer op. Chiafrø er ligesom loppefrøskaller ekstremt fiberrige og giver derfor en høj mæthedsfornemmelse, der varer længe. Prøv at lave den lækre grød med kokosmel og -flager, sirup samt mango. Du finder opskriften ved at klikke på linket herover eller på billedet herunder. Her får du også inspiration til andre måder, du kan anvende de sunde chiafrø på.

chiagrød

Kakaonibs

Mozartkugler er måske noget de fleste forbinder med jul, men hvorfor kun nyde det gode én gang om året? Kan du få fat i marcipan og nougat, så er det da bare med at komme i gang. Rul dem i kakaonibs, så kan du spise dem med god samvittighed, da det rå, sprøde, soltørrede granulat fra kakaobønnen hverken er forarbejdet eller indeholder tilsætning- eller konserveringsstoffer. Du finder opskriften ved at klikke på det indbydende billede af mozartkugler eller på linket i starten af teksten.

mozartkugler

Peanutbutter

Salsa de mani betyder ’sovs med peanut’ – altså som i peanutbutter. Peanutbutter er ekstremt sundt, da det består af 80 % umættede – altså de sunde – fedtsyrer. Derudover indeholder det en god portion fibre, vitaminer og mineraler. Du får ikke opskriften på salsa de mani, når du klikker på linket i starten af teksten eller på billedet herunder, men du kan læse meget mere om de forskellige slags salsa, der findes verden over. Opskriften på salsa mani får du sidst i artiklen.

peanut butter

Kokossukker

Havregrød er endnu en sund måde at starte dagen på, men sædvanligvis strøs det med sukker. Du kan gøre havregrøden endnu sundere ved at strø med et sødt alternativ, nemlig kokossukker. Kokossukker har en positiv virkning på kroppens blodsukkerprocent. Kokossukker indeholder op til 4 % kostfibre, protein, salt og ca. 1 % fedt, hvor det traditionelle sukker udelukkende består af 100 % kulhydrat fra sukkerarter. Kokossukker smager lidt karamelagtigt, men det er jo kun et plus. Find opskriften på havregrød med kokossukker ved at klikke på linket eller billedet.

havregrød

Kokosolie

Karrysovs kan gøres mere eksotisk, hvis du laver den med kokosolie og kokosmælk. Kokosolie har haft en meget omtumlet tilværelse som værende sundt, så var det pludselig ikke så godt mere, så var det sundt igen, og så blev det usundt og sundt igen, men summa summarum er der intet dårligt ved kokosolie, så længe du vælger en økologisk, koldpresset en af slagsen. Og én ting er i hvert fald sikkert, det tilfører god smag til madlavning – hvis du altså kan lide kokos. Se opskriften på en eksotisk udgave af karrysovs ved at klikke på linket herover eller på billedet herunder.

karrysovs

Salsa de mani

Som lovet tidligere får du her opskriften på en lækker salsa de mani.

Ingredienser til ca. ½ l salsa

  • 2 dl usødet peanutbutter
  • 2½ dl mælk
  • 2 spsk. jordnøddeolie
  • 1¼ dl løg i små tern
  • 1 tsk. ricotta
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 spsk. finhakket, frisk koriander
  • 3 spsk. finhakket eller tyndt skiveskåret løg
  • 1 hårdkogt, hakket æg – kan udelades
  • 1 finhakket jalapeno – kan udelades
  • Salt

Sådan laver du salsa de mani

  1. Bland peanutbutter med ca. halvdelen af mælken, så peanutbutteret opløses.
  2. Varm jordnøddeolien op i en kasserolle, og tilsæt løg i tern, ricotta, spidskommen, og lidt salt, og lad det simre, til løgene er bløde.
  3. Tilsæt peanutbutter/mælkeblandingen og den sidste mælk. Rør grundigt, mens det hele simrer i ca. 10 minutter.
  4. Tilsæt det hakkede, hårdkogte æg og jalapeno – hvis du synes – samt de finthakkede eller skivede løg.

Salsa de mani spises varmt til alt, hvad du gerne vil tilføre lidt ekstra smag – som sovs eller til at dyppe snacks i.

salsa de mani

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrifter fra HurtigMums

Temaartikler fra HurtigMums

Cookie indstillinger
Annonce