Hjemmelavet marcipan opskrift
Ingredienser
- 2 dl vand
- 85 g sukker – gerne rørsukker
- 425 g mandler
—–
Stærkt tilbud fundet af Laust fra HurtigMums.dk gennem PR
—–
Sådan gør du
- Kom vand og sukker i en kasserolle, og bring det i kog under omrøring.
- Lad det koge, til sukkeret er fuldstændig opløst.
- Tag det af varmen, og lad det køle ned til stuetemperatur.
- Smut mandlerne – det kan du læse mere om efter opskriften.
- Hak de smuttede mandler i foodprocessoren eller minihakkeren.
- Ryst minihakkeren et par gange undervejs, eller tag låget af, og skrab kanterne ned, så alle mandler bliver hakket ensartet.
- Bliv ved med at hakke, til mandlerne ligner mel.
- Tilsæt sukkerlagen lidt ad gangen, mens minihakkeren eller foodprocessoren stadig kører.
- Bliv ved med at tilsætte sukkerlage, til marcipanen lige samler sig. Den skal være fugtig uden at klistre.
- Pak marcipanen ind i madpapir.
Noter
Nutrition
—–
—–
Beates opskrift på hjemmelavet marcipan
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Hjemmelavet smager bedre og er næsten også altid billigere end færdigprodukter. Det gælder også marcipan. Godt nok laves hjemmelavet marcipan af mandler – som jo ikke er specielt billige, men det er stadig billigere end at købe færdig rå marcipan. Og så er det faktisk ikke særligt svært. Tjek selv opskriften herunder.
Er du også vild med opskrifter, der ikke indeholder 120 ingredienser og flere forskellige teknikker og gang i alverdens køkkenredskaber – som du måske ikke engang ejer? Så skal du prøve at lave marcipan. Der er kun tre ingredienser, du skal kunne finde ud af at smutte mandler, og det eneste ”specielle” redskab, du skal bruge. er en foodprocessor eller en minihakker. Jeg bruger minihakker.
Sådan smutter du mandler
Der findes flere forskellige måder at smutte mandler på, dette er bare én af dem. Uanset hvordan du gør, så tager det lidt tid at smutte mandler, men det er så nemt, at selv et barn kan finde ud af det.
Du kommer mandlerne i en skål og hælder så meget kogende vand over, at det dækker. Lad det stå 7-8 minutter, så er mandlerne lige til at ”smutte” ud af deres ”skind”, ved at du klemmer om mandlen med to fingre. Men pas på, de ikke smutter fra dig.
Hjemmelavet marcipan uden sukker
Marcipan kan også laves uden sukker. Du kan sagtens bruge et sødemiddel i stedet for sukker – f.eks. Stevia. Det står som regel angivet på emballagen, hvor meget du skal bruge i forhold til sukker.
Men du kan også søde med dadler, hvis du foretrækker en mere naturlig måde. Du skal bruge 12 stenfri dadler til portionen herover.
Først hakker du mandlerne til mandelmel. Når det er gjort, kommer du dadlerne i minihakkeren/foodprocessoren, og hakker indtil du har en marcipanmasse.
Se også vores opskrift på mozartkugler og pebernødder her.