Beates opskrift på fastelavnsboller
Ingredienser
Følgende skal som minimum bruges til fyldet
Herudover kan du også bruge
- Lidt bagefast marmelade
- Lidt grofthakket chokolade
- Lidt hakkede nødder
Andet som du synes kunne være lækkert i dine fastelavnsboller
- Glasur af almindelige flormelis
- Glasur af flomelis med kakao i
- Smeltet chokolade
- Flormelis
- Krymmel
- Hakkede nødder
- Kandiserede violer
Sådan gør du
- Lun mælken i en gryde til den er fingervarm – hverken kold eller varm når du stikker din lillefinger i den – og hæld den over i skålen.
- Rør gæren ud i mælken, og tilsæt de øvrige ingredienser til dejen. Gem lidt af melet.
- Rør eller ælt dejen godt sammen – kan sagtens gøres i en røremaskine.
- Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
- Imens kan du lave fyldet klar. Pisk alle ingredienserne sammen i en gryde.
- Bring blandingen i kog under omrøring, og lad den koge ved jævn varme i ca. 5 minutter – stadig under konstant omrøring.
- Lad cremen køle af mens du af og til rører i den.
- Ælt dejen igennem, og tilsæt evt. resten af melet.
- Rul dejen ud til en ca. 40 x 40 cm stor plade, og skær den igennem tre gange på hver led så du får 16 lige store kvadrater.
- Fordel nu cremen på kvadraterne, og kom evt. andet fyld på, og pak hver kvadrat sammen til en bylt. Sørg for at trykke kanterne godt sammen.
- Læg dem med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Form dem forsigtigt til en rund bolle.
- Lad bollerne efterhæve i ca. 45 minutter tildækket.
- Tænd ovnen på 200° C, og bag fastelavnsbollerne i ca. 10 minutter.
- Når bollerne er kølet af, kan du pynte dem.
Noter
Nutrition
Fastelavnsboller – Fastelavn hænger sammen med fasten. Fasten har med religion at gøre, og det er jeg faktisk overbevist om at fastelavnsboller også har – altså med religion at gøre. Faktisk er det en religion i sig selv. For vi har alle vore traditioner og overbevisninger om hvad fastelavnsboller er.
En fastelavnsbolle er ikke bare en fastelavnsbolle. Nogle mener en fastelavnsbolle er en bolle af ganske almindelig bolledej men pyntet med glasur, krymmel og alt muligt andet. Andre mener den med bolledejen er ok, men der skal være creme inden i bollen. Igen andre sværger til en vandbakkelse med creme i eller en med flødeskum i. Osv. osv.
Gammeldags fastelavnsboller med creme
I min barndom fik vi boller med creme i – ikke sådan en traditionel bolledej, men mere en bolledej end en vandbakkelse eller butterdej – en bolledej med smør i … rigtig smør.
Lidt sværere end normale boller men panik ikke
Der er mange trin i at få lavet fastelavnsboller og man skal holde tungen lige i munden, selvom ingen af trinene i sig selv er svære. Så sæt god tid af – især hvis børnene skal være med til at bage dem! Husk også at skovle lidt ‘rigtig mad’ i ungerne – masser af inspiration her med børnenes livretter.
Hvor kommer Fastelavn fra?
De fleste af os tænker nok at Fastelavn er en børnenes fest, og det er det også, men det har det ikke altid været. Fastelavn var tidligere forbundet med overgangen fra vinter til forår, og antikkens romerne fejrede at det lyse og livsgivende forår endelig sejrede over den mørke vinter. Egypterne fejrede at Nilen endelig gik over sine bredder og livets cyklus påbegyndtes på ny. Disse fester var en form for karneval med udklædning og løssluppenhed, som ikke var for børn. Det er først i nyere tid at Fastelavn er blevet en fest for børnene.
Danske traditioner omkring Fastelavn
Nu burde det jo være slået fast godt og grundigt at fastelavnsboller er en vigtig del af den danske Fastelavn, men der er også andre traditioner. Dem får du nogle af her!
Slå katten af tønden
At slå katten af tønden er en af de mest barbariske danske traditioner, som jeg kender til. Altså selve udtrykket er, hvad det er, men det har oprindelse i en egentlig praksis, der stammer tilbage fra Middelalderen. Dengang var det en del af folketroen, at hvis man ofrede en sort kat, så kunne man holde pesten væk fra landsbyen. Enkelte steder var det ikke nok med den sorte kat, og eksempelvi på Amager var det – udover traditionen med katten – en tradition at man hang en gås op og hev halsen af den til Fastelavn.
I 1830’erne afsluttede man traditionen med at ofre katte til Fastelavn. I dag er der ikke længere sorte katte i fastelavnstønder, men ofte er fastelavnstønder pyntet med billeder af en sort kort. Indholdet af fastelavnstønder er i dag noget mere børnevenligt, og der er som regel noget til den søde tand i tønderne.
Fastelavnsris
Et fastelavnsris er lavet af birkegrene. Børnene bruger det til at vække voksne med fastelavnsmorgen. Historisk set var det i folketroen med til at give frugtbarhed til forældrene. I dag har det vist mere betydning i retning af at være endnu en måde at få slik på for børn end noget med frugtbarhed at gøre.
Raslen
Ligesom Halloween, så har man til Fastelavn en tradition med at gå fra hus til hus og rasle. Her synger og tigger børnene om penge, slik eller fastelavnsboller. Nedenfor kan du finde fastelavnssangen:
Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.
Boller op, boller ned
boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.
