Sådan laver du en drejebog

Livet er på nogle måder stressende og uoverskueligt. Og hvis du føler, at du har svært ved at få gjort dét i løbet af hverdagen, som du egentlig gerne vil, er du bestemt ikke alene. Den dårlige nyhed er, at de fleste mennesker på den ene eller den anden måde kommer til at have følelsen af at have en smule for travlt gennem det meste af tilværelsen. Den gode nyhed er, at der er flere ting, du selv kan gøre for at sikre, at du når dine mål – både i dit professionelle liv og i privaten. 

At finde tid til det hele 

Hvis du føler, at du altid er bagud med noget, bør du som det allerførste overveje, hvordan du bruger tiden i din dagligdag. Kan du spare tid på din daglige transport? Vil det give mening at bestille dine madvarer online i stedet for skulle stå i kø i supermarkedet flere gange om ugen? Er der andre mindre væsentlige aktiviteter, du kan skære ned på? Stiller du dig selv sådanne spørgsmål, er du allerede nået langt. Og eventuelt kan du overveje at supplere med udformningen af en drejebog

Hvad er en drejebog? 

Drejebogen kendes først og fremmest fra filmindustrien, hvor begrebet dækker over et endeligt manuskript, der både omfatter dialog og detaljerede beskrivelser af alle filmens scener. Men begrebet er også synonymt med en detaljeret plan for en given fremtidig aktivitet. Og derfor kan drejebøger bruges i rigtig mange forskellige sammenhænge. 

Hvad kan jeg bruge en drejebog til? 

Du kan bruge en drejebog til flere ting. Hvis du for eksempel har et projekt på dit arbejde, som du har brug for at holde styr på, kan en drejebog hjælpe dig med at overskue alle projektets aspekter. Du kan også bruge drejebogen i forbindelse med nogle af de mål, som du sætter dig i din fritid.

Vil du gerne lære et nyt sprog? Arbejder du på en novelle, som du ønsker at få færdiggjort? Eller planlægger du at lave en oprydning i alle de ting, du ikke længere bruger? Drejebogen kan gøre det nemmere for dig at føre planerne ud i livet. 

Hvordan laver jeg en drejebog? 

Drejebogen virker, fordi den tillader dig at tømme dit hoved og konkretisere de planer, du måtte have, på papir. Når du laver din drejebog, kan du for eksempel overveje at opdele dine mål i ugentlige mål, månedlige mål og årlige mål. Men der findes ikke én rigtig måde at lave bogen på. Orientér dig online og få nogle idéer til, hvilken type opbygning, der passer bedst til dig. 

Picture of Skriver

Skriver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler fra HurtigMums

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.