Kan danskere lave vin i verdensklasse?

Annonce

Er spørgsmålet om man kan lave verdensklassevin i Danmark, så er svaret indtil videre desværre nej. Der bliver gjort flere ihærdige forsøg, som er al ære værd. Enkelte formår også at producere vin, som når et fint niveau. Men verdensklasse … der er vi ikke endnu. Det er der flere gode grunde til – ikke mindst vores klima. Spørger man derimod om danskere bosat i udlandet kan lave verdensklassevin, er svaret et stolt og rungende ja. 

Danmarks berømte vinfamilie

En af de første danske vinpionerer er uden tvivl Peter Vinding Diers, som for længe siden har slået sit navn fast i den internationale vinverden. Bordeaux, Italien, Chile, Ungarn, Spanien og nu Sicilien er de steder, hvor han har skabt den ene store vin efter den anden. Evnerne har begge hans sønner Anders og Hans arvet i rigt mål og begge har i en årrække arbejdet som fremgangsrige winemakers rundt omkring på kloden. Og det er jo en lille verden vi lever i, så Danmarks uden sammenligning mest berømte vinpersonlighed er faktisk Peters nevø plus fætter til Hans og Anders. Navnet er Peter Sisseck.

Topkarakter i første hug

Sissecks dybe kærlighed til vinproduktion startede allerede i barndommen, da han flere gange var på besøg hos onkel Peter, som dengang dyrkede og skabte vin i Bordeaux. Som 30-årig slog Sisseck sig ned i Spanien for at lede et projekt, der gik ud på at løfte vinbruget Hacienda Monasterio i Ribera del Duero til langt større højder. Det lykkedes til fulde. Og ved siden af rodede han med at producere sin egen vin på en lille mængde købte druer fra nogle af Spaniens bedste marker. Projektet døbte han Pingus efter barndommens kælenavn. De første flasker kom i 1995 og skabte et brag af en vinsensation. Det skadede heller ikke ligefrem at verdens førende vinanmelder, Robert Parker, kaldte vinen den bedste unge, spanske rødvin han nogensinde havde smagt og kastede topkarakter efter den. Herfra gik det bare én vej for Peter Sisseck – stejlt opad. 

Her finder du Sissecks vine

Han er i dag mest kendt for to vine – topvinen Pingus og så Flor de Pingus, der har mange ligheder med selve Pingus, men koster noget helt andet. Flor de Pingus er skabt på druer fra stokke, der står klos op ad den mark, hvor Pingus-druerne kommer fra. Og selve produktionsmetoden er nærmest identisk. Men vigtigst af alt – Flor de Pingus smager fuldstændig fantastisk år efter år. Du finder Flor de Pingus vinene på FineWines.dk, der byder på Danmarks største udvalg af de bedste vine fra hele verden. Udover Pingus og Flor de Pingus, finder du også andre projekter, som Sisseck enten er eller har været involveret i – eksempelvis Hacienda Monasterio og PSI. De holder alle sammen høj klasse og så smager det også lidt af stolthed, når man lige tænker på, at det er en dansker, der er troldmanden bag.  

Picture of admin3

admin3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler fra HurtigMums