7 stærke

Når det begynder at blive køligere – ja, koldt – så er det godt med noget, som kan give dig varmen indefra. Nu tænker du måske suppe, men det gør jeg ikke. Jeg tænker på styrke. I denne kategori ville det være nemt at tage alt her fra siden, der stammer fra Indien. Det indiske køkken er bare så farverigt og krydret og (kan være meget) stærkt. Men inderne har altså ikke eneret på det stærke køkken.

Så her får du 7 forslag til, hvordan du kan få den indre varme.

Pozole

Annonce

Pozole er fra Mexico, og mexicanerne er bestemt ikke bagud, når det gælder mad med kraftig og krydret smag. Pozole er en slags stuvning med lækre ingredienser, der bliver krydret med løg, chili, hvidløg, spidskommen og koriander. Stuvningen serveres med tortillaer. Du finder opskriften ved at klikke på linket eller billedet.

pozole

Salsa

Salsa er en dans, som kan give varme … ja, måske, men det er altså også en sovs eller dip, som du kan servere til f.eks. chili con carne, men også til danske retter – f.eks. hakke- eller mørbradbøf – hvis du vil give dem et spicy touch. Der findes et hav af forskellige salsaer, som du kan læse mere om, når du klikker på linket eller billedet, hvor du også finder opskriften på salsa roja (rød).

salsa

Ingefærshot

Ingefærshot er ikke bare sundt, det kan også give dig den indre varme. Den opskrift du finder, når du klikker på linket eller billedet herunder, bliver stærkere og stærkere, jo længere tid du lader den trække. Efter et par uger, må du bare rømme dig lidt efter en shot. Den er lavet af kun fire ingredienser, og den kan holde sig i køleskabet i op til et par uger eller tre.

ingefærshot

Boller i karry

Boller i karry er en god, gammeldags dansk ret, som en inder måske ikke ville betegne som stærk, men du afgør jo styrken, afhængig af hvor meget karry du kommer i. Evt. kan du jo lade middagsgæsterne dosere selv ved at servere karry opløst i lidt vand, som gæsterne selv smager deres sovs på tallerken til med. Få opskriften ved at klikke på linket eller billedet.

boller i karry

Kylling i karry

Kylling i karry er måske i lidt samme boldgade, som boller i karry, men igen … du bestemmer styrken. Når du klikker på linket herover eller billedet under teksten, får du ikke alene en opskrift på en vanvittig god omgang kylling i karry, du får også opskriften på en karry, du selv kan lave.

kylling i karry

Pokora

Pakora er … nå ja, indisk – der skal da også være noget fra det indiske køkken. Pakora er en snack med et hav af krydderier (sådan skal det jo være, når det er indisk). Til gengæld kan du få brugt nogle af dine grøntsagsrester – kartofler, aubergine, blomkål. Grøntsagerne blandes med en dej, og det hele steges i olie, men du kan finde den nøjagtige opskrift ved at klikke på linket først i teksten eller billedet herunder.

pakora

Nachos

Nachos havde du måske ikke lige ventet at se i dette selskab. Og det er da heller ikke selve nachoene, der er stærke, men det du vælger at servere til – chili, guacamole krydret kraftigt med hvidløg, salsa eller jalapenos. Nachos er ikke specielt svære at tilberede, og du får opskriften, hvis du klikker på linket herover eller billedet herunder.

nachos

Husk, du kan altid selv bestemme styrken i dine retter. Tilsæt lidt ad gangen, smag til, og juster.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv En Kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here