Hvis du har besøgt en restaurant eller en café, har du sikkert opdaget, at kridttavler er et populært inventar. For det er nemlig blevet meget udbredt hos restauranter og caféer at skrive deres menuer på kridttavler.
Men vidste du, at du også kan bruge kridttavler i dit eget køkken, og at kridttavler går hånd i hånd med maden? Her får du tre gode grunde til, hvorfor du ikke kan undvære en kridttavle i dit køkken.
Kridttavler findes i mange forskellige former
Kridttavler er ikke kun de store, klassiske tavler, som du sikkert kender fra skoletiden. Faktisk findes der et væld af forskellige tavler, som du kan vælge imellem, så du kan finde den tavle, der passer ind i dit køkken. Du kan selvfølgelig få den klassiske tavle, der står på jorden. Den er praktisk, da den står godt fast og er let at skrive på.
Har du derimod et mindre køkken, kan du også vælge en af de pladsbesparende kridttavler til væg. De kan nemt hænges op på væggen, og de fylder ikke ret meget. En anden mulighed er at vælge kridttavler til bord.
En kridttavle til bord fylder heller ikke meget, og det er en sjov måde for både børn og voksne at engagere sig i maden og madplanerne på. Du kan også vælge tavlefolie, der er selvklæbende og derfor let kan sættes op.
Kreativ madplan til restauranten og hjemmet
Lige meget om du skal lave mad til familien inden for hjemmets fire vægge, eller om du skal lave mad til flere hundrede mennesker på en restaurant, så er en kridttavle et musthave. Tavler er nemlig en kreativ og sjov måde at introducere maden på.
Du kan blandt andet skrive dagens menu på tavlen, eller du kan tegne ingredienserne, så selv de mindste kan se, hvad menuen står på. Kan I godt lide at have overblik over hele ugen, kan I også vælge at skrive hele ugens madplan på tavlen. Det smarte ved en kridttavle er, at du nemt kan viske ud og skrive den nye tekst.
I restauranten kan kridttavlen også være et godt redskab til at lokke folk ind. Det ser altid hyggeligt ud med en håndskrevet tekst. Når du skriver teksten i hånden, virker det også langt mere personligt. Du kan også lave søde små illustrationer eller hvad kreativiteten nu rækker til.
Det er også en økonomisk løsning, fordi du ikke behøver at få trykt en ny menu, hver gang du ændrer den. Du kan faktisk bare viske den ud og skrive den nye menu på tavlen. Kommer der pludselige ændringer, eller er varer udsolgt, er det også nemt at rette menuen fra dag til dag. Så slipper du for, at der kommer kunder ind, som bliver skuffet over, at de ikke kan få det, de gerne vil have.
En kridttavle har også mange andre gode funktioner. Du kan eksempelvis bruge den til at skrive dit madbudget på, notere vigtige aftaler, eller hvad du ellers har brug for. Der er altså mange gode muligheder for at gøre din mad mere kreativ og sjov med en tavle, tavlefolie eller en anden løsning, der passer til dig.