Annonce:
Det er utrolig vigtigt at få en god nattesøvn hver nat. Der er en grund til, at de lyse dage er til at arbejde i, og de mørke nætter er til hvile. Det ligger naturligt til os at hvile om natten men uden den rette mængde søvn eller en god nok søvn, kan man efter længere tids dårlig søvn opleve et dårligere helbred. Hvis du er én af dem, der godt kunne trænge til en bedre nats søvn så læs med her og lær om nogle af de ting, der kan påvirke din søvn enten positivt eller negativt.
Der er mange forskellige ting, der kan komme til påvirke vores søvn. Så hvis man går og undrer sig over, hvorfor man sover dårlig, så kan der være forskellige underliggende grunde, som kan være svaret. Heldigvis er der forskellige undersøgelser og råd, man kan læne sig op ad, når man gerne vil forbedre sin søvn.
Der er nogle kostmæssige ting, man kan overveje, når man vil forbedre kvaliteten af sin søvn. Faktorer som stress, motion og tid foran en skærm har også noget at skulle have sagt i forhold til kvalitetssøvn for ikke også at nævne madrassen, man sover på.
Lad os starte med det sidstnævnte, for selvom man kan finde en stor guide til gode kontinentalsenge for eksempel, så er det ikke ensbetydende med, at man kan finde ud af at vælge den rigtige madras.
Madrassen
Den rigtige eller forkerte madras har stor betydning for, hvordan og hvor godt man sover i løbet af en nat. Det kan være svært at finde frem til den rigtige madras, for selvom du har fået anbefalet en madras af en bekendt, så er det ikke sikkert, at det vil være den rigtige madras for dig. Det er nemlig meget individuelt, hvad der gør en madras til den rigtige for en person.
Nogle gange kan det koges ned til personlige præferencer, men det kommer også meget an på personens vægt og den måde, de sover på. Hvis man for eksempel sover på maven, så skal man gerne have en madras der er fast nok til, at personens ryg ikke svajer for meget – det kan nemlig resultere i rygsmerter.
Vi sover – eller burde i hvert fald sove – ca. 8 timer om dagen. Det er en tredjedel af døgnet vi ligger i vores seng og dermed også en tredjedel af vores liv. Det er mange timer! Hvis man investerer i en god madras, så investerer man altså også i sin egen krop i længden. For sover man på en dårlig madras, kan man udvikle smerter i ryg og nakke, hvilket i længden kan blive til skader.
Koffein og stress
I løbet af en arbejdsdag kan trætheden trænge sig på – muligvis på grund af dårlig søvn – hvilket får mange kaffedrikkere til at ty til koffein for at komme igennem dagen og dens gøremål. Koffein kan være fint at bruge som middel til at føle sig mere frisk, men når det kommer til søvn, så kan det have en negativ effekt.
Hvis man drikker koffein tæt på sengetid, så kan man have svært ved at falde i den dybe søvn. Det gælder både koffeinholdige drikke som kaffe, te og energidrikke. Selvom te ikke indeholder store mængder af koffein, så kan det stadig påvirke søvnen negativt. Derfor er det smartest at drikke koffeinfri te og drikke om aftenen.
Koffein er også vandladende, så din blære kan også vække dig midt om natten, fordi du har drukket kaffe eller te.
Dertil kan faktorer som stress og for meget tankemylder også gøre, at man ikke har så nemt ved at falde i søvn – og når man endelig gør, så er det ikke den dybeste søvn, man får. Hvis man er typen der har svært ved at slukke for tankerne, så kan man prøve forskellige ting af og se, hvad der kan afhjælpe det. For eksempel kan det være behageligt at falde i søvn til rolig musik, at bede eller meditere før sengetid. Det er blot nogle bud på, hvad der hjælper nogle mennesker med at falde til ro.
Skærme og blåt lys
Mange har for vane at falde i søvn til noget på Netflix, men det ikke en sund vane, når det kommer til god søvn. I det hele taget er det bedst at slukke for alle skærme noget tid før, man hopper i seng. Der er nemlig undersøgelser, der viser, at skærme og det blå lys der stråler ud af dem, har en negativ effekt på vores søvnrytme.
Der er mange ting, der kan have effekt på din søvn. Et godt sted at starte er at anskaffe en lækker madras og ændre på nogle af de potentielt dårlige vaner, der påvirker din søvn negativt.