Kan din hulmur isoleres?

Et godt isoleret hus er lidt af et must i kolde, grå Danmark. Du sparer både penge og CO2 ved at sørge for, at dit hus er isoleret, og ikke mindst er det en varmere og mere behagelig oplevelse. Hvis du har et hus med hulmur, er det værd at undersøge, om denne er isoleret. Læs med her og find ud af, om din hulmur kan isoleres. 

Har mit hus en hulmur? 

Hvis du er i tvivl, om dit hus har en hulmur, der bør isoleres, kan du selvfølgelig spørge fagpersoner til råds. Lad os tjekke din hulmur og finde ud af det sammen. 

Ikke alle huse har hulmur, og det afhænger meget ofte af, hvornår huset er opført. Et hus uden hulmur er det, man kalder et “fuldmuret” hus. Fuldmurede huse er som regel bygget før år 1900, og de kan ikke hulmursisoleres. 

Næsten alle huse, opført efter 1900 kan hulmursisoleres, og det er en rigtig god idé at få gjort. Der er dog en undtagelse, der angår såkaldte “2. generations typehuse”, som er opført mellem 1984 og 1997. Disse huse er i forvejen så godt isolerede, at det ikke kan betale sig at isolere hulmuren her. Til gengæld kan det være, at døre og vinduer kan udskiftes, så du får en bedre isolering. 

Kan man isolere min hulmur? 

Hvis du ikke er fagperson, kan det faktisk være svært at afgøre, om din hulmur kan isoleres. Det er fordi, at det kommer an på afstanden mellem inder- og ydervæg, og det kan du jo ikke sådan lige se med det blotte øje. Derfor er det skønt, at der findes folk med den rette faglige kompetence, der har udstyret til at tjekke det for dig. 

Der er også andre ting, der skal tjekkes, såsom hvor stærkt og solidt murværket er. Nogle gange skal muren repareres, før der kan foretages en isolering. Det kan fx være, hvis du har løse fuger, eller hvis der er andre skader på dit murværk. 

Picture of Martin Leo

Martin Leo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler fra HurtigMums

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.