Vejen til en mands hjerte går gennem maven. Sådan lyder et gammelt mundheld, der nok ikke er ældet så godt. Men sandt er det i hvert fald, at mange bliver som hypnotiserede, når du stiller mad foran dem – især hvis maden er lækker og noget ud over det sædvanlige. Står du i en virksomhed med en gruppe ansatte, du ønsker at ryste sammen og få i bedre humør? Så brug mad til formålet.

Deltagere får en lækker gevinst

Fx kan du arrangere teambuilding sammen med madlavning. Aktiviteter inden for teambuilding, der har madlavning som sit omdrejningspunkt, tæller alt fra udendørs madlavningsdyster til kagedyster og på et mere afslappet niveau ting som chokoladeworkshops. Det fede ved at vælge teambuilding, hvor tilberedning af mad indgår, er, at deltagerne får en lækker gevinst ud af at deltage i aktiviteten.

Styrk sammenholdet i teamet med madlavning

Selvfølgelig er teambuilding med madlavning som aktivitet ikke blot noget, som du arrangerer for at forkæle dine ansatte. Var det tilfældet, kunne du jo blot invitere dine ansatte ud på en restaurant eller give en æske chokolade. Teambuilding med madlavning har samme formål som teambuilding i øvrigt: Dels at styrke det sociale sammenhold mellem ansatte, og dels at lære dem bedre at kende.

Lær medarbejdere at kende på et personligt plan

Hvad det sidste angår, tænkes der her ikke på at lære de ansatte bedre at kende på et privat plan, men snarere på et personligt. Under fx en maddyst, hvor ansatte konkurrerer i hold mod hinanden, kommer det frem, hvem der er gode til at lede sine holdkammerater, hvem der er gode til at følge en opskrift, hvem der går op i den flotte præsentation, og hvem der bringer godt humør med sig.

Reagér på indsigterne vundet ved teambuilding

Den indsigt kan du som leder på top- eller mellemniveau så bruge, når I efter teambuilding vender tilbage til jeres faste rutiner. Viser der sig fx at være en ansat, der er mere udadvendt, end du først havde troet, som for det meste arbejder alene? Så var det måske en idé at ændre lidt ved personens arbejdsdag (i samråd med vedkommende), så de får set kolleger mere og dyrker relationen til dem.

Har en ansat naturlige lederegenskaber?

Det kan også være, du når frem til, at en ansat udviser naturlige lederegenskaber og en sans for at komme i mål med opgaven til tiden og med et tilfredsstillende resultat. Sådan en ansat kunne måske få en smule lederansvar på sine skuldre og begynde at træffe simple beslutninger for sit team eller for afdelingen. Under teambuilding kan du virkelig få øjnene op for, hvad de ansatte har at byde på.

Lad et eventbureau arrangere teambuilding med madlavning

Kontakt et eventbureau, hvis du ønsker at arrangere teambuilding med fokus på madlavning. For så slipper du for selv at planlægge aktiviteten og stå for alt det praktiske. I øvrigt kræver det ofte en person med gode, kulinariske kundskaber at afvikle et event med madlavning på en vellykket måde.

Hurtigmums' chefkok Beate Grandahl har begået en bog om madspild
Picture of skribent

skribent

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler fra HurtigMums