Rygeost

Der findes mange måde at lave rygeost på. Grundlæggende set er ingredienserne de samme – syrnet mælk, der drænes – det er fremstillingsmåden, der er forskellig. Har du en rigtig røgeovn, er det selvfølgelig perfekt, men os, der ikke har, må finde andre veje. Se, hvordan jeg gør, herunder.

Ud over i en røgeovn kan du også ryge ost i din grill eller over bål eller – som jeg gør – i en gammel metalspand. Men du kan også gøre det indendørs på komfuret ved hjælp af en bradepande og en tilhørende rist. Men husk at tænde emhætten.

rygeost

Rygeost

Forb. tid: 1 day 12 timer
Tilb. tid: 1 minute
Samlet tid: 1 day 12 timer 1 minute
Ret: Frokost
Køkken: Dansk
Antal: 4 personer
Kalorier: 120kcal
Forfatter: Beate Grandahl

Equipment

  • Metalsigte (rustfri)
  • Ostelærred eller et andet løst vævet bomuldsstof
  • Tør halm
  • 1 metalspand med huller i siden eller bunden
  • Brændenælder
  • Låg, der kan dække spanden
Måske kan du også anvende en røgkuppel og røgpistol. Den har jeg faktisk aldrig forsøgt mig med. Det må blive næste gang … måske, for spanden fungerer jo fint.

Ingredienser

  • 8 dl sødmælk
  • dl kærnemælk
  • 1 lille dråbe osteløbe
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. kommen valgfri

Sådan gør du

  • Bland sødmælk og kærnemælk i en gryde, og opvarm det til 25-30° C, og tilsæt osteløbe. Hæld det i en skål, og lad det stå tildækket ved stuetemperatur i 24 timer.
  • Beklæd sigten med ostelærred, og hæng sigten på en skål.
  • Skær evt. den stivnede ostemasse i nogle mindre stykker, og læg den så lagvis med salt i sigten.
  • Dæk sigten med en tallerken eller lignende, og sæt hele herligheden i køleskabet i ca. 12 timer – eller mere – til der er løbet mere valle af, og osten er stivnet.
  • Kom halm i spanden – fyld den ca. ¾ op – tryk halmen let sammen, sæt ild til den, og lad den brænde et par minutter.
  • Kom en stor håndfuld brændenælder oven på, så ilden slukkes, og det begynder at ryge i stedet.
  • Læg et låg over spanden i et par minutter.
  • Fjern låget, hæng sigten på spanden, og læg låget på igen.
  • Lad osten ryge, indtil den har taget farve. Det tager ikke ret lang tid, så vær obs. Fra ½ til 1 minut.
  • Tag sigten af, og vend osten ud på et fad, og drys evt. med kommen.
  • Nydes kold.

Noter

Tip I: Husk arbejdshandsker eller andre kraftige handsker, når du roder med brændenælder. Jeg siger det bare.
Tip II: Du kan bruge fugtig halm i stedet for brændenælder. Du skal bare bruge ca. tre gange så meget.

Nutrition

Kalorier: 120kcal | Kulhydrat: 11g | Protein: 8g | Fedt: 5g | Mættet fedt: 3g | Flerumættet fedtsyre: 0.2g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Transfedtsyre: 0.2g | Kolesterol: 19mg | Natrium: 175mg | Kalium: 326mg | Fiber: 0.1g | Sukker: 12g | Vitamin C: 0.5mg | Calcium: 278mg | Jern: 0.1mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Hvad kan du bruge rygeost til?

Rygeost kan spises, som det er på et stykke brød. Men du kan også blande det i forskellige mayonnaisesalater – f.eks. æggesalat – eller dressinger for at give et pift af røg. Eller du kan komme det i en kartoffelsalat eller i en rygeostcreme.

Husk at bruge vallen

Der drypper en pæn portion valle fra, når osten trækker. Gem det – det kan fryses – og brug det i fermenterede grøntsager – f.eks. surkål – eller du kan blande det i dejen, når du bager brød.

Sidst opdateret: 22. marts 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

4 reaktioner

  1. 5 stars
    Hej!
    Jeg er meget begejstret for at lave min egen rygeost hjemme efter at have set din opskrift. Jeg vil dog gerne sikre mig, at jeg får mest muligt ud af alle smagene. Jeg spekulerer på, om der er en bestemt metode til at tørre ostemassen, efter at den har drænet i dørslaget? Skal jeg presse det yderligere for at fjerne mere væske, eller er det bedre at lade det sidde og dryppe i længere tid?
    Jeg vil også gerne prøve at ryge osten med halm i stedet for hø, ville det ændre smagen meget?

    Og hvordan kan jeg bedst servere denne hjemmelavede rygeost som en del af aftensmad?

    Jeg tænker på at servere den med rugbrød og friske skud radiser, agurk og peber. Håber at høre fra dig snart

    1. Hej! Det lyder fantastisk, at du er klar til at lave din egen rygeost!

      Beate holder lige fri et par dage her i sommervarmen, så jeg svarer lige i stedet for 🙂

      Afdrypningen er en vigtig del af processen for at opnå den rigtige konsistens i osten. Efter at ostemassen har været i dørslaget, vil jeg anbefale at du lader det sidde og dryppe i et par timer i køleskabet. Det er vigtigt ikke at presse massen for kraftigt, da det kan gøre osten for fast og påvirke smagen.

      Hvad angår rygning med halm, kan det absolut give en lidt anderledes smag end hø. Halmen vil sandsynligvis give en lidt mindre kraftig røg, men det vil stadig give en god smag til osten.

      For serveringen lyder din idé helt fantastisk! Friske skud radiser, agurk og peber er altid et godt tilbehør til rygeost. En idé kunne være at bage dit eget brød for at gøre oplevelsen endnu mere hjemmelavet og unik. Du kan prøve at skære brødet i tynde skiver og riste det, hvilket giver en dejlig kontrast til den bløde ost. Og hvis du ønsker at tilføje endnu mere smag, kan du lave en rygeostcreme ved at blande osten med lidt kærnemælk, lidt purløg, salt og peber, og servere det oven på brødet. På denne måde vil du være sikker på, at du får mest muligt ud af alle smagene.

      Tak fordi du bruger vores opskrift, og jeg håber du får en fantastisk oplevelse med at lave din egen rygeost! Husk at tagge os i dine fotos, hvis du deler din hjemmelavede rygeost på sociale medier. Vi vil gerne se flere opskrifter fra vores brugere!

      Mvh
      Laust Kehlet

  2. 5 stars
    Hej HurtigMums, jeg er en komplet nybegynder når det kommer til at lave rygeost! Nu efter jeg har kørt igennem den her opskrift: Så føler jeg mig som en blanding af Heston Blumenthal og en bonde med et fåre klæde klar til at dræne.

    Jeg har dog et par spørgsmål: Hvad er chancen for, at jeg ved et uheld antænder min halm under rygningen? Og hvis jeg ønsker at imponere til aftensmad, hvordan kan jeg så gøre ved min rygeost, så den fremstår mere elegant? Har du en ide til at gøre det ekstra specielt? Håber du kan hjælpe!”

    1. Hej Jesper!

      Først og fremmest, velkommen til det magiske land af hjemmelavet rygeost! Det lyder som om du er klar til et gastronomisk eventyr!

      Lad os først slå fast: Hvis du starter en ufrivillig gårdbrand, har du nok taget det med ‘ild og flammer’ en tand for bogstaveligt. Men bare rolig, så længe du holder øje med din rygeovn, og flammerne ikke får for frie tøjler, skulle det hele gå fint. Og husk, øvelse gør mester – selv for en blændende blanding af en verdenskendt kok og en dedikeret bonde som dig!

      Når det kommer til at gøre din rygeost til aftenens stjerne, har jeg lige den idé du har brug for! Hvad med at servere din rygeost som en del af en ‘dekonstrueret sandwich’? Tag dit friskbagte rugbrød og skær det i små tern. Anret dem på en stor tallerken eller træplade, hvor du også laver små “nødder” af din rygeost med en skarp kniv. Tilsæt skiver af frisk agurk, terninger af peber og radiser, og endelig, purløgsstrimler som den sidste finish. Nu har du en moderne og legende fortolkning af en klassisk rugbrød med rygeost, der helt sikkert vil imponere!

      Så kast dig ud i det, og husk, at den eneste ting bedre end at lave mad, er at nyde ded – med eller uden ufrivillige brande. Og hvis alt går galt, kan du altid sige det var en del af showet! Lykke til og hold os opdateret med dit rygeost-eventyr!

      Mvh
      Laust Kehlet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter