Min mormor Liss har altid sagt, at der er to ting der kan få tiden til at stå stille på den gode måde: At bage og at lægge kabale. Og hvis man virkelig vil forstå hvad hygge med kabalespil betyder, så skal man opleve hendes køkken en eftermiddag i november.
I hendes lille køkken i Nordjylland har hun igennem årene lagt tusindvis af kabaler, mens hendes berømte kanelsnegle blev gyldenbrune i ovnen. Et spil 7-kabale tager cirka 8 minutter, hvis man kender kortene godt – og det gør Liss. Tre spil senere er kanelsneglene præcis færdige.
“Det er min form for mindfulness,” griner hun og tager en slurk af den dampende kaffe, mens hun lægger kortene op i sirlige rækker. “Nogle går til yoga, jeg lægger kabale og bager.”
Kunsten at mestre 7-Kabale
“Det handler om at være strategisk,” forklarer Liss, mens hendes erfarne fingre hurtigt fordeler kortene i syv bunker. “Ligesom med bagning skal man tænke flere træk frem.” Hun har ret. I 7-kabale gælder det om at frigøre de rigtige kort på det rigtige tidspunkt, præcis som når man tilsætter ingredienserne i den rigtige rækkefølge til en dej.
Med årene er Liss blevet lidt af en legende i online kabalekredse. På sin hjemmeside deler hun tips og tricks til, hvordan man øger sine vinderchancer. “Det vigtigste er at holde øje med de røde konger,” smiler hun. “De kan være lige så trodsige som en dej, der ikke vil hæve.”
De perfekte kanelsnegle
Mens kortene flyver hen over bordet, står dejen til hendes berømte kanelsnegle og hæver under et rent viskestykke. “Hemmeligheden ligger i gæren,” fortæller hun, mens hun samler et es op og placerer det i fundamentet. “Den skal have præcis 37 grader varmt vand. For koldt, og den hæver ikke. For varmt, og den dør.”
Dejen skal æltes i præcis 10 minutter – eller tid nok til at nå halvvejs gennem et spil kabale. Når den er færdig, skal den hvile i 30 minutter. “Det er tid nok til fire gode spil,” bemærker hun med et glimt i øjet.
Fyldet er en kunst i sig selv. Den perfekte blanding af brun farin, kanel og blødt smør, som hun rører sammen mens et nyt spil kabale ligger klar på bordet. “Det skal være cremet, men ikke for vådt,” instruerer hun. “Ligesom når man flytter kort rundt – det handler om balance.”
En tradition lever videre
Når jeg besøger hende, sidder vi ofte sammen ved køkkenbordet. Kortene på den ene side, dej og kanel på den anden. Hun har lært mig begge dele – både hvordan man snor dejen til de perfekte snegle, og hvordan man vinder kabale uden at snyde.
“Se,” siger hun og peger på en sort dame, der blokerer for en rød knægt. “Nogle gange skal man være tålmodig og vente på det rigtige øjeblik. Det gælder både i kabale og i bagning.” Hun har ret. Præcis som dejen skal have tid til at hæve, skal kortene nogle gange have tid til at åbenbare deres muligheder.
I dag deler Liss stadig ud af sine kabaletricks på sin hjemmeside, hvor hun hjælper andre med at mestre kortspillene. Men det bedste trick har hun gemt til sig selv: Timing. For når det tredje spil kabale er vundet, ringer ovnuret. Og så er der friskbagte kanelsnegle til kaffen.
Den søde duft af kanel blander sig med duften af nybrygget kaffe, mens kortene bliver samlet sammen til et nyt spil. Fra køkkenvinduet falder eftermiddagslyset ind over bordet og får kortene til at glimte. Det er mere end bare et tidsfordriv – det er et stykke ægte dansk hyggekultur, der bliver holdt i live, én kabale og én kanelsnegl ad gangen.
Det er vel det, vi kalder ægte dansk hygge.