Dette er sponsoreret indhold
Kreatin kan hjælpe på din træning, da det øger din præstationsevne ved især korte og intensive træningspas. Indtager du kreatin som en en del af din styrketræning, vil dine muskler begynde at øge deres muskeltilvækst, hvilket vil give dig større muskelceller og styrke. Du skal dog være opmærksom på, at kreatin virker forskelligt fra person til person. Eksempelvis kan der oftest ses en større effekt hos veganere eller vegetarer fremfor hos folk, som enten spiser meget fisk eller rødt kød, da de allerede indtager en stor mængde kreatin gennem deres kost.
Hvad er kreatin?
Kreatin er et naturligt stof, som findes i vores mad. Dertil genererer kroppen selv kreatin gennem vores aminosyrer. Kreatin kan hjælpe dine muskler til at producere energi, når du træner intensivt, såsom styrketræning. Kreatin er derfor også et populært kosttilskud blandt fitnessudøvere og sportsudøvere.
Der findes flere brands som producerer kreatin, og du kan købe det i både pilleform og pulverform. Inden du går ud og køber kreatin, kan det være en god idé, at du undersøger de forskellige brands. Du kan online finde test og anmeldelser af de forskellige kreatinprodukter, sådan så du nemt og overskueligt kan finde kreatin til den bedste pris og de bedste anmeldelser.
Hvor ofte og hvordan bør du indtage kreatin?
Et godt tip er, at du kun indtager den type kreatin som kaldes kreatin-monohydrat, da denne type er den mest testede kreatintype. Der er ikke lavet den samme omfang af teste ved andre kreatintyper, og derfor kan det give dig en ekstra sikkerhed, hvis du holder dig til kreatin-monohydrat. Denne type er heldigvis også den mest almindelige type af kreatin, og er derfor også nem at få fat i.
Når du skal i gang med at indtage kreatin, bør du starte med en såkaldt loadingfase og efter en uges tid skal du blot indtage en daglig vedligeholdelsesdosis. Det er vigtigt, at du indtager kreatinen hver dag, da effekten af kosttilskuddet ikke kommer med det samme, men over tid. Dog bør du holde en pause i indtagelsen cirka hver anden måned i mellem to og fire uger, da effekten aftager, hvis det indtages for ofte.
Kreatin smager ikke af meget, og bruger du pulverform, kan du både vælge at indtage det med et glas vand, noget juice eller i en milkshake eller proteinshake.